Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
F. Laxe- og Ørredfiskeriet. (Kort G. Pl. XVIII A og B. PI. 38.) Naar undtages en Del Fiskeri af Ørred i forskjellige Aaer og Bække og udfor deres Udleb, navnlig ved den sydlige Del af Jyllands Øst- og Vestkyst, i Limfjorden og i Smaalandsfarvandene, er Fiskeri efter Laxearterne indskrænket til to Steder, nemlig Gudenaaens Udløb i Randersfjord og de bornholmske Farvande Fartøjer Det er kun ved Bornholm, at der til Laxefiskeri bruges Fartøjer, som i Størrelse overgaa O& almindelige Joller. PI. 38 viser Tegning af et saadant Dæksfartøj. Tidligere brugtes kun aabne Fartøjer C S 3 CF. til det bornholmske Fiskeri, men i de sidste 18 å 20 Aar har Dæksfartøjer vundet betydelig Udbredelse til Vinterfiskeriet efter Lax. Disse Fartøjer, som ere noget lig den norske Lodsbaadstype, 6__13 Tons drægtige, ere uden Dam, men indrettede med et Lastrum i Midten samt Beboelsesrum og Kogeindretning riggede med Storsejl, et lille Topsejl og to Stagsejl. Det første af disse Fartøjer er bygget 1867 i Nexø efter Tegning af Skibsbygmester Benzon, Nykjøbing; de senere ere ogsaa byggede paa Bornholm. De udmærke sig ved stor Sødygtighed, hvorpaa de ofte have afgivet Bevis, naar de om Vinteren benyttes til Fiskeri flere Mile tilsøes. I de sidste Aar har man gjort Forsøg med Anbringelse af Dampmaskine og en lille Hjælpeskrue i disse Fartøjer for at kunne benytte dem til Røgtning af Laxeredskaber i stille Vejr, men Forsøgene synes ikke at være faldne heldigt ud. Besætningen er i Almindelighed 3 Mand. Foruden disse Fartøjer anvendes til Foraarslaxefiskeriet ved Bornholm aabne Fartøjer, de samme, som benyttes til Sildefiskeriet, PI. 35. Redskaberne, som benyttes til Laxe- og Ørred-Fiskeri, ere Laxelænker, Garn, Vaad Ruser, Gaarde, og for en ringe Del Stangeredskaber. En Laxelænke, Pl. XVIII A, bestaar af Laxetouget, F. 40—45 Favne langt, der i sin ene Ende er fastgjort til Stenen, Krabben, G, for hvilken den er forankret, og i sin anden Ende har en Glaskugle, C, ca. 1V2 Fod i Diameter, Laxelinen, H, der er 30—36 Fv. lang og forsynet med 3 eller 5 Tavsinger eller Kjænser, B, med Kroge, A, og har Flaad, D, foroven for hver Tavs (paa Sydkysten af Bornholm bruges færre Tavsinger end de øvrige Steder) og endeligt Laxekobben, E, et to Fod langt Træstykke af Gran. Naar Lænken udsættes, fires Stenen tilbunds i Touget, derpaa lettes Stenen atter et Par Favne, o^ Glaskuglen fastgjøres til Touget i Vandkanten, saa at den, naar Stenen atter fires tilbunds, kommer til at staa et Par Favne under Vandets Overflade. Paa Touget, 8—10 Fv. fra Glaskuglen, fastgjøres Laxekobben, og et Par Favne under denne fastgjøres Linen til Touget. Linen flyder nu langs Vandfladen, og kan paa denne Maade svaje for Strømmen uden at blive uklar. Linen er ofte barket. Touget tjæres med Kultjære. Krogene agnes med Sild, som fanges i Garn under Kysten, eller Tobis, som fanges i Tobisvaad paa Sydkysten af Bornholm. Til et Fartøj hører i Almindelighed 60—90 Lænker.