Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
Fiskeriloven af 1888. Ved Beskrivelsen af de forskjellige Fiskerier ere de Lovbestemmelser af Fiskeriloven af 1888, som særligt vedrøre Driften af de enkelte Fiskerier, anførte og forklarede. I det Følgende skal endnu oversigtsvis nævnes det øvrige Indhold af Fiskeriloven. Loven er delt i 3 Afsnit: I. Saltvandsfiskeri. II. Ferskvandsfiskeri og III. Almindelige Forbud, Straffe, Sagernes Behandling m. m. Afsnit I. er atter delt i 5 Kapitler: Kapitel 1: Almindelige Bestemmelser. Kapitel 2: Fiskeri paa Havet og udfor de aabne Kyster. Kapitel 3: Fiskeri i Limfjorden. Kapitel 4: Fiskeri i de øvrige Fjorde og Kapitel 5: Kontrolbestemmelser. Af almindelige Bestemmelser har den, der forbyder fremmed Fiskeri paa dansk Territorium, særlig Betydning. Efter den skal Enhver have Indfødsret eller have havt fast Ophold her i Landet i mindst to Aar for at kunne drive Fiskeri paa dansk Søterritorium. Alle, som ikke have det, ei det forbudt at drive Fiskeri paa dansk Søterritorium, dog med Undtagelse af Sundet fra Linierne Gilbjerghoved —Kulien mod Nord til Stevns—Falsterbo mod Syd, hvor der er Fællesfiskeri for danske og svenske Undersaatter. Ej heller forbyder Loven svenske Undersaatter indtil videre at drive Sildefiskeri paa bornholmsk Søterritorium. For at overholde Orden paa Fiskepladserne fastsætter Loven, at naar Nogen lovlig har indtaget en Fiskeplads, og behørig har afmærket sine Redskaber, maa han ikke, saalænge han holder disse udsatte og benytter den. til sit Fiskeri, fortrænges fra Stedet eller forulæmpes i Fiskeriet af andre Fiskere. Sættes eller driver anden Mands Redskab i det først udsatte, maa Ejeren at hint tage Skade for Hjemgjæld, om Skade foraarsages ham. Befinde Vaadfiskere sig i Nærheden af faststaaende Redskaber, skulle de træffe de nødvendige Foranstaltninger for at undgaa at forulæmpe disse. Tilføje de dem Skade, paahviler Ansvaret, forsaavidt de faste Redskaber have været tydeligt afmærkede, Vaadfiskerne, medmindre disse godtgjere, at Skaden er foranlediget ved Nødstilstand, eller af anden Grund er dem utilregnelig. Loven beskytter endvidere saadan Kyst eller Fjordbred, hvor der er Opvæxt af Siv og Rør mod Redskaber, som kunne være skadelig for dettes Opvæxt, giver Regler for Anlæggelsen af Stier eller Veje til Fiskernes Landingspladser og for Fiskernes Erhvervelse af saadanne Landingspladser, hvor det formenes dem at benytte Strandbredden til Ophaling af deres Baade og til Tøneplads. Forholdet mellem Fiskeri og Sejlads er ordnet ved en Bestemmelse, som gaar ud paa, at Fiskeri ikke maa udøves paa saadan Maade, at den frie Sejlads derved hindres eller vanskeliggjeres, eller at Sø- mærker beskadiges eller forrykkes fra deres Plads. Reglerne for Fiskeri paa Havet og udfor de aabne Kyster ere nævnte under Beskrivelsen af Fiskerierne. Som almindelig Regel gjælder desuden, at naar Indenrigsministeren bliver opmærksom paa,