Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

138 mange smaa Knuder i en Række bag Øjnene og ved at være mere eller mindre ru, navnlig langs Finne- straalernes Rod. Den har ikke paa langt nær den Betydning for Fiskeriet som foregaaende, omend dens Kjød kan være meget velsmagende. Den leger i Vaaren og Forsommeren, og Æggene flyde i Vandet. S lette n. {Pieur one de s limanda L. Dansk: Svensk: Slette, Ising, Piæde. Sandskåddan. Kliesche. Common dab. La Limande. Tysk: Kliesche. Engelsk: Common dab. Fransk: La Limande. Hollandsk: De Schar. Længde: 10—13 Tommer. Det mest iøjnefaldende Kjendetegn paa denne Art er den stærke Bugt, Sidelinien danner over Brystfinnerne; den kan derfor hverken forvexles med Rødspætten eller Skrubben, hvilke den undertiden nok kan ligne noget, den kan f. Ex. have gulagtige Pletter paa Kroppen. Den spises mange Steder i Danmark, men spiller ingen Rolle som Handelsvare, dels fordi den er mindre sejglivet end f. Ex. Rød- spætten, dels fordi den er mindre og ikke fiskes i saa stor Mængde. Den leger om Vaaren og For- sommeren, og Æggene udklækkes saavidt vides i Vandets Overflade. U ægte Tu nge. {Pleuronedes cynoglossus L. Dansk: Skjærising, tynd Mareflynder, Løjising. Svensk: Mareflundran, Jydetungan. Den er mere langstrakt end de andre Arter af denne Gruppe (Flyndre med stærkt skæv Mund), idet Kroppens Brede (egentlig Højde) fra Rygfinnens Rod til Gatfinnens Rod er il3 af eller mindre end Dyrets hele Længde. Farven paa den højre Side er rødbrun i det graalige, ofte med olivengrønne Skygger. Brystfinnen har en sort Spids. Den fanges ofte, men i ringe Antal i Kattegat og har ingen videre Betydning som Næringsmiddel. Den angives at lege om Sommeren.