Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
139 M a ref 1 y n d e re n. 'Pleuronectes microcephalus Don.} Dansk: Suderkone, Smørflynder, Rødtunge, Puderising. Svensk: Bergskädden. Tysk: Kleinköpfige Scholle. Engelsk: Smear-dab, lemon-dab or lemon-sole. Fransk: Le Plie microcéphale. Hollandsk: De Tongschar. Længde: 10—16 Tommer. Denne Art kjendes let ved sin ejendommelige rødbrune eller graabrune Farve (undertiden med • lysere Pletter), samt ved sin ejendommelige Glathed og Glans, der giver den et Udseende som om den var ferniseret. Den mangler i Modsætning til alle vore andre Flyndrefiske den skarpe Pig foran Gat- finnen, der ellers saa let træder frem, f. Ex. naar Fiskene af Garnets Masker ere bievne beskadigede paa dette Sted; et lignende Ben findes vel her hos Mareflynderen, men det er ikke stivt og stikkende. Den fiskes ret ofte i Kattegat og har et meget velsmagende Kjød. Den siges at lege i Forsommeren. Laxe n. (Salmo salar L.) Dansk: Lax. Svensk: Blanklax, Kroklax o. s. v. Tysk: Lachs. Engelsk: Salmon. Fransk: Le saumon. Hollandsk: De Zalm. Længde: indtil ca. 4 Fod. Den egentlige Lax er som bekjendt en meget søgt Handelsvare, og en hos os vel bekjendt Fisk; den lever den største Del af sit Liv i det salte Vand, men yngler altid i fersk Vand, hos os i flere af de store jyske Aaer. De fleste af de i vore Vande fangede Lax fiskes imidlertid omkring Bornholm i Østersøen, hvor den efterstræbes baade af svenske og danske Fiskere. Som ung har det sine store Van- skeligheder at kjende denne Fisk fra de følgende, men naar den er bleven ca. 10 Tommer lang, synes det ret vel muligt, idetmindste i de fleste Tilfælde; thi omend dens Farve ifølge Alder og Yngletid vari- erer meget, vil man næppe finde mange sorte Pletter nedenfor dens Sidelinie, hvilket derimod oftest ses hos den efterfølgende, Ørreden; endvidere vil Længden af den længste Straale i Gatfinnen hos Laxen oftest være mindre end Afstanden fra den paa Ryggen siddende lille saakaldte Fedtfinne til Halefinnens Begyndelse; medens denne Afstand hos Ørreden som Regel er mindre end den længste Straale i Gat- finnen; det vil med andre Ord sige, at Laxens Hale er noget mere langstrakt end Ørredens, hvilket som Regel ogsaa gjælder for hele Fiskens Krop. Der kunde endnu nævnes flere forskjellige Kjendetegn 18*