Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
Af disse ejendommelige langstrakte Smaafiske have vi flere Arter hos os, en af de sjældnere opnaar
endog den betydelige Længde af 2 Fod. De mindre Arter ere særdeles almindelige i Bændeltangen overalt
ved vore Kyster, men ingen af dem har Betydning for Mennesket. — De ere alle pansrede med Ben-
plader over hele Kroppen, saa de forandre næsten ikke Form ved at tørres. Hannerne bære Æggene
omkring med sig paa Bugen eller paa Halens Underside, hvor de sidde beskyttede af to lange Hudfolder;
selv de udklækkede Unger søge Tilflugt her i deres tidligste Dage.
Støre n.
'Acipenser sturio L.)
Dansk: Stør.
Svensk: Stör.
Tysk: Stör.
Engelsk: Sturgeon.
Fransk: L’Esturgeon.
Hollandsk: De Steur.
Længde: sædvanlig 4—6 Fod.
Størens Ydre med den spidse Snude og de 5 Pladerækker langs ned ad Kroppen er saa ejendomme-
ligt, at den ikke let forvexles med nogen anden dansk Fisk. Den ses ret jævnlig ved vore Kyster og vel
mest i vore sydlige Vande. Noget Fiskeri drives der hos os ikke efter den, dertil synes den ikke
hyppig nok. Som bekjendt yder dens Rogn ved Saltning og Presning Caviar; dens Svømmeblære kan
forarbejdes til Husblas, men dens Kjød synes ikke særlig velsmagende. Den leger i de store Floder.
Pighajen.
'Acanthias vulgaris Risso.)
Dansk: Spirhaj, Haa, Haafisk.
Svensk: Pigghaj, Hå.
Tysk: Dornhai.
Engelsk: Picked dog-fish.
Fransk: L’ Aiguillat.
Hollandsk: De Doornhaal.
Længde: indtil ca. 3 Fod.
Denne vor eneste almindelige Hajart skjelnes let fra de andre danske Fiske ved sin paa tvers
under Hovedet siddende Mand, sine 5 Gællespalter foran hver Brystfinne, sin lysegraa Farve og endelig
ved den Ejendommelighed, den skylder sit Navn: en stærk Benpig foran hver af de to Rygfinner. Den
fanges i Kattegat i Mængde bl. a. paa Kroge og gjør en Del Skade ved at æde de paa Kroge siddende
fangne Fiske. Dens Kjød er ikke i nogen høj Pris. Pighajen føder levende Unger, ca. 6 ad Gangen.
Af de større Hajarter ses af og til enkelte i vore Have, men i det egentlige Kattegat har næppe
nogen af dem stadigt Ophold.