Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
144 Af disse ejendommelige langstrakte Smaafiske have vi flere Arter hos os, en af de sjældnere opnaar endog den betydelige Længde af 2 Fod. De mindre Arter ere særdeles almindelige i Bændeltangen overalt ved vore Kyster, men ingen af dem har Betydning for Mennesket. — De ere alle pansrede med Ben- plader over hele Kroppen, saa de forandre næsten ikke Form ved at tørres. Hannerne bære Æggene omkring med sig paa Bugen eller paa Halens Underside, hvor de sidde beskyttede af to lange Hudfolder; selv de udklækkede Unger søge Tilflugt her i deres tidligste Dage. Støre n. 'Acipenser sturio L.) Dansk: Stør. Svensk: Stör. Tysk: Stör. Engelsk: Sturgeon. Fransk: L’Esturgeon. Hollandsk: De Steur. Længde: sædvanlig 4—6 Fod. Størens Ydre med den spidse Snude og de 5 Pladerækker langs ned ad Kroppen er saa ejendomme- ligt, at den ikke let forvexles med nogen anden dansk Fisk. Den ses ret jævnlig ved vore Kyster og vel mest i vore sydlige Vande. Noget Fiskeri drives der hos os ikke efter den, dertil synes den ikke hyppig nok. Som bekjendt yder dens Rogn ved Saltning og Presning Caviar; dens Svømmeblære kan forarbejdes til Husblas, men dens Kjød synes ikke særlig velsmagende. Den leger i de store Floder. Pighajen. 'Acanthias vulgaris Risso.) Dansk: Spirhaj, Haa, Haafisk. Svensk: Pigghaj, Hå. Tysk: Dornhai. Engelsk: Picked dog-fish. Fransk: L’ Aiguillat. Hollandsk: De Doornhaal. Længde: indtil ca. 3 Fod. Denne vor eneste almindelige Hajart skjelnes let fra de andre danske Fiske ved sin paa tvers under Hovedet siddende Mand, sine 5 Gællespalter foran hver Brystfinne, sin lysegraa Farve og endelig ved den Ejendommelighed, den skylder sit Navn: en stærk Benpig foran hver af de to Rygfinner. Den fanges i Kattegat i Mængde bl. a. paa Kroge og gjør en Del Skade ved at æde de paa Kroge siddende fangne Fiske. Dens Kjød er ikke i nogen høj Pris. Pighajen føder levende Unger, ca. 6 ad Gangen. Af de større Hajarter ses af og til enkelte i vore Have, men i det egentlige Kattegat har næppe nogen af dem stadigt Ophold.