Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

143 deres Vandringer (Ruseaal); dette gjælder saavel Hanner som Hunner; de vandre da ud i salt Vand for at afsætte deres Rogn; thi, at de skulle føde levende Unger, er der ikke nogen Grund til at tro. I fersk Vand forplanter Aalen sig aldrig, hvilket stemmer godt med, at væsentlig kun det ene Kjøn, nemlig Hunnerne, opholder sig her. Til Dato kjendes imidlertid, maaske med Undtagelse af en gammel Beretning, intet Vidnesbyrd om den gydefærdige Aals Opholdssted; alle undersøgte Aal have havt mere eller mindre umoden Rogn eller Mælk. De smaa Unger, der om Foraaret nærme sig Kysterne og for en Del vandre op i de ferske Vande, ere derimod meget lette at finde. Aalen er navnlig i de ferske Vande en slem Fjende for andre Fiske og dens Mave ses ofte fyldt med disses afsatte Rogn, som den har spist; en Ting, der ofte har forledt Folk til at tro, at man her havde med gydefærdige Aal at gjøre. Havaalen. {Conger vulgaris L.) Dansk: Havaal. Svensk: Hafs-Ål. Tysk: Gemeiner Meeraal. Engelsk: Conger, evil-eel. Fransk: Congre commun. Hollandsk: De Zeepaling. Længde: ca. 4—9 Fod. Havaalen kjendes fra vor almindelige Aal foruden ved sin Størrelse ved, at Rygfinnen gaar meget langt frem, omtrent til ovenover Brystfinnens bageste Spids. Den sees jævnlig, men enkeltvis, ved vore Kyster. Naalefiskene. {Syngnathus, Nerophis.} Dansk: Tangnaal, Skrædderaal, Vejr- fisk, Tangaal, Snippe. Kantnaal, Tangsnällan. Seenadel. Pipe-fish. Zeenald. Svensk: Tysk: Engelsk: Hollandsk: Længde: sædvanlig fra ca. 6—16 Tom.