Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

20 I Skagen, Frederikshavn, Strandby og Bangsbo er Antallet af Kuttere saaledes tiltaget med 32 i disse Aar, i Limfjordsegnene med 17, i Gilleleje med 3, Hornbæk med 4, Assens med 11. De forskjellige Egne, hvorfra Storfiskeriet drives, deltage i følgende Forhold i dette: Limfjordsfartøjers Fiskeri i Kattegat..... 6 pCt. af hele Storfiskeriet Jyllands Østkyst nordfor Limfjorden.......64 — — — Grenaa-Aarhus.............................. 6 — — — Halsnæs.................................... 3 — — — Øresund, nordfor Helsingør.................17 — — — Assens.................................... 4 — — — Udbyttet pr. Fisker er størst for Fiskerlejerne nordfor Sundet, 976 Kr. i Gjennemsnit pr. Fisker, idet der fra disse fiskes den største Del af Aaret, mindst for Limfjordsfartøj erne, i Gjennemsnit 484 Kr. aarligt, da disse Fartøjer fiske den korteste Tid i Kattegat. Paa Grund af Kattegatsfiskeriets Aftagen i de sidste Aar har en stor Del af Fiskerne fra Kattegattet drevet Fiskeriet i 4—5 Foraars- og Sommermaaneder paa Jyllands Vestkyst med Kuttere og have i denne Tid gjort udmærket god Fangst. Til Oplysning om Udbyttets Størrelse i Forhold til Kattegats- fiskeriets (men ikke til Bedømmelse af Nordsøsfiskeriets Gang, hvortil Materialet er for ringe og for spredt), er i nysnævnte Tabel angivet Rødspættefangsten pr. Fiskedag for Vestkystfiskeriets Vedkommende. Dette Rødspættefiskeri paa Vestkysten foregaar paa forskjellige Pladser, idet der hvert Aar findes en ny Fiskebanke, hvor Kuttere, saavelsom aabne Fartøjer fra Omegnen og fra Skagen, samles. Et Aar er Fiskeriet foregaaet ved Hirtshals, et andet ved Løkken, og et tredie ved Klitmøller. Naar Fisken hen paa Sommeren har forladt Kystfarvandene, ophører Fiskeriet, idet den urolige Aarstid da begynder og vanskeliggjør Fiskeriet med de forholdsvis smaa Fartøjer paa den aabne Kyst, hvor de nødes til at søge Tilflugt indenfor Skagen, eller om muligt ved Thyborøn, naar Vejret bliver uroligt. Et for Fiskeriet heldigt beliggende Havneanlæg paa Vestkysten vilde utvivlsomt bringe Fiskeriet til en langt større Udvikling og muliggjere Konkurrencen med de fremmede Fiskere, som fiske i Nordsøen. I Sammenligning med disse ere nemlig vore Fiskere i flere Henseender uheldigt stillede. De mangle den Erfaring og Indsigt, som de Fremmede, f. Ex. Englænderne, have erhvervet ved Tradition og Øvelse, og de have ikke den Fordel, som disse, at kunne gaa ud samlede i store Flaader og med store søgaaende Fartøjer, hvorved de i kort Tid finde de gode Fiskepladser. Endelig have de ikke de gode Afsætnings- og Transportforhold, som de engelske Fiskere, der have Dampere, som bringe Fangsten til en af de mange og let tilgjængelige Havne paa den engelske Kyst, hvor der altid er Afsætning for Fisken, men maa selv bringe den til Land, eller sælge den til mindre Priser til Kvaser. Hvad enten vore Fiskere skulle optage Fiskeri efter Rødspætter, i Lighed med det engelske, eller de skulle fortsætte og udvikle deres nuværende Kutterfiskeri tæt ved jydske Kysten i den urolige Aarstid, maa de altsaa for Tiden siges at være uheldigt stillede, og der er derfor al Anledning til at søge fremmet Anlæg af en Havn paa Jyllands Vestkyst, heldigt beliggende for Fiskeriet, hvorved utvivlsomt mange af de Ulemper, som findes for Tiden ville blive hævede. Et saadant Anlæg vil desuden medføre en naturlig Fredning for Kattegatsfiskeriet, da Størstedelen af Fiskerne herfra ville søge dertil. Udbyttet af det samlede Rødspættefiskeri i Farvandene indenfor Skagen udgjør 27 pCt. af alt Fiskeri i disse Farvande i: 1885..................1,014,721 Snese til 892,004 Kr. 1886................... 812,846 — - 708,151 - 1887...........:....... 907,152 - - 787,850 - 1888................... 677,167 — - 795,286 - Heraf falder .86 pCt. paa Jyllands Østkyst, 8 pCt. paa Sjællands Nordkyst og Oresund, Resten 6 pCt. paa den øvrige Del af Farvandene indenfor Skagen. Ialt beskjæftigede Rødspættefiskeriet i denne Del af Farvandet i 1885 2,406 Fiskere, i 1888 2,570 Fiskere.