Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
Tunge-, Pig- og Slethvarrefiskeriet. (Kort B og C. PI. 31.) økjøndt disse Fiskearter langtfra ere saa hyppige herhjemme som Rødspætten, spiller Fiskeriet efter dem dog en ikke ubetydelig Rolle, og dette hidrører fra, at den største Del deraf forsendes til Tydskland, hvor der til Tider, navnlig i Fiskeriets Begyndelse om Foraaret, betales meget høje Priser for dem. Fiskeriet efter Pig- og Slethvarre falder tildels sammen med Rødspættefiskeriet, idet de fanges i de udsatte Rødspættegarn eller i Vaad og behandles og sælges sammen med Rødspætter, men til betydeligt højere Priser. Der kan derfor til Oplysning om Garn- og Vaadfiskeriet efter disse Fiskearter henvises til den heraf for Rødspættefiskeriets Vedkommende foretagne Beskrivelse og de dermed følgende Tegninger. Pig- og Slethvarrens Forekomst er meget variabel. Sidstnævnte fanges undertiden i stor Mængde ved Anholt, men forøvrigt regnes Pladserne N og NO for Nordre Rønner, samt Kobbergrunden, for at være de for disse Fiskearter rigeste Pladser. I de sydlige Farvande har Pig- og Slethvarrefiskeriet ikke nogen Betydning for Exporten, men der fanges hist og her en Del til det stedlige Forbrug, saaledes i Sundet, Issefjorden, Store Belt og ved Bornholm, hvor Pighvarren er af en egen, mindre Race, de saakalclte Botter, Heller ikke for Fiskeriet paa Vestkysten har disse Fiske nogen større Betydning. Det samlede Pighvarfiskeri udgjør å 1 pCt. af Fiskeriet i Farvandene indenfor Skagen. Værdien var i: 1885 13,278 Kr, 1886 18,612 Kr., 1887 48,305 Kr., 1888 19076 Kr. Dette Fiskeri drives især fra Fiskestationer ved Kattegats-Kysterne. Tungefiskeriet drives mere som et særskilt Fiskeri, saavel paa Vestkysten, hvor det dog navnligt drives af tydske Fiskere i Foraarstiden i Omegnen af Horns Rev, som i Farvandene indenfor Skagen. Fiskeriet drives fra dansk Side, saavel her som fra Esbjerg, med Garn, og for en ringe Del med Snurrevaad. Garnenes Dimensioner ere almindeligst følgende: Længde i redet Stand...........................................280 Alen. Dybde.............................................. 2 — Antal Knuder pr. Alen i strakt Maal................10 å 11. Pris for selve Garnet..........................5 å 5 x/2 Kr. Tillæg ved Monteringen............................... 3 - Materiale.....................................Bomuldsgarn. De under Rødspættefiskeriet beskrevne Fartøjer benyttes hertil, særligt de som anvendes til Storfiskeriet. Kun fra de nordsjællandske Fiskerlejer Hundested og Lynæs benyttes andre Fartøjer end