Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
c.
Torske- og Kullerfiskeriet.
(Kort D. Pl. IV, V og VI. PI. 32 og 39.)
Fartøjer
og
Redskaber.
Af det Foregaaende fremgaar, at Rødspættefiskeriet har større Betydning i Farvandene indenfor
Skagen end for Farvandene ved Vestkysten, og at det vigtigste Rødspættefiskeri, som findes her, drives af
Fartøjer, som ere hjemmehørende i Kattegattet. Det Modsatte er Tilfældet for Torske- og Kullerfiskeriernes
Vedkommende, thi disse sidste udgjøre Hovedfiskeriet overalt langs den jydske Vestkyst og have en
langt større Betydning, navnlig for Exporten, end Tilfældet er i de øvrige Farvande, ligesom de ogsaa
fra Vestkysten udelukkende drives af Fartøjer, som ere hjemmehørende der.
Den Inddeling i Kystfiskeri og Storfiskeri, som er foretaget for Rødspættefiskeriets Vedkommende,
finder ikke Anvendelse paa Torskefiskeriet, idet dette kun drives som Kystfiskeri, altsaa med Fartøjer,
som fiske i Nærheden af Land og vende tilbage til deres Hjemsted efterat have røgtet Redskaberne. En
Undtagelse herfra danner kun en i Esbjerg hjemmehørende Damper, som fisker efter Torsk og Kuller
til Forsyning af det kjøbenhavnske Marked med slagtet Fisk, og som driver Fiskeriet mere som et udvidet
Kystfiskeri, men denne Fremgangsmaade er, ihvorvel meget betydningsfuld for Fremme af Fikeribedriften,
saa ny, at den ikke endnu har vundet videre Indpas.
I det Følgende skal beskrives de væsentligt forskjellige Maader, hvorpaa Torskefiskeriet drives i
vore aabne Farvande og de mere lukkede sydlige Vande.
De Fartøjer, som bruges til Torske- og Kullerfiskeri, ere fornemmelig aabne Baade, for Vestkystens
Vedkommende fordi de af Mangel paa Havne og Tilflugtssteder maa være indrettede paa at kunne trækkes
paa Land, for de øvrige Farvandes Vedkommende fordi Fiskeriet drives saa nær Kysten, eller i saa
lukkede Farvande, at Dæksfartøjer ere ufornødne. Det er kun fra Esbjerg, Fanø, Hjerting og i ringe
Grad fra Frederikshavn og Grenaa, at Torskefiskeriet drives med Dæksfartøjer. Et af de i Esbjerg
benyttede Dæksfartøjer, bygget af Skibbygmester Dahl, Esbjerg, er vist PI. 32A, og ses at være af
en noget lignende Form som de til Kattegatsfiskeriet hørende, men mindre, ca. 10 Tons, rigget uden Papegøje
som Jagt eller Slup. Dette saavelsom de fleste her benyttede Fartøjer ere byggede uden Dam. En saadan
er nemlig ikke nødvendig her, da Torske- og Kullerfiskeriet fra \ estkysten ikke, saaledes som Rødspætte-
fiskeriet, er indrettet paa Handel med levende Fisk. Fisken bringes død til Land i Lastrummet i Midten
af Fartøjet, og forsendes i denne Tilstand til Udlandet efterat være renset, skyllet og ispakket i Kasser
eller Kurve. De Fartøjer, som forøvrigt bruges til Torske- og Kullerfiskeriet, Vestkystens og Skagens
aabne, ofte fladbundede, Baade eller Sænkekjølsbaade, de øvrige Farvandes forskjellige Former af mindre
Fartøjer, ere de samme, som benyttes til Rødspættefiskeri, og ere derfor beskrevne under Omtalen af dette.