Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
c. Torske- og Kullerfiskeriet. (Kort D. Pl. IV, V og VI. PI. 32 og 39.) Fartøjer og Redskaber. Af det Foregaaende fremgaar, at Rødspættefiskeriet har større Betydning i Farvandene indenfor Skagen end for Farvandene ved Vestkysten, og at det vigtigste Rødspættefiskeri, som findes her, drives af Fartøjer, som ere hjemmehørende i Kattegattet. Det Modsatte er Tilfældet for Torske- og Kullerfiskeriernes Vedkommende, thi disse sidste udgjøre Hovedfiskeriet overalt langs den jydske Vestkyst og have en langt større Betydning, navnlig for Exporten, end Tilfældet er i de øvrige Farvande, ligesom de ogsaa fra Vestkysten udelukkende drives af Fartøjer, som ere hjemmehørende der. Den Inddeling i Kystfiskeri og Storfiskeri, som er foretaget for Rødspættefiskeriets Vedkommende, finder ikke Anvendelse paa Torskefiskeriet, idet dette kun drives som Kystfiskeri, altsaa med Fartøjer, som fiske i Nærheden af Land og vende tilbage til deres Hjemsted efterat have røgtet Redskaberne. En Undtagelse herfra danner kun en i Esbjerg hjemmehørende Damper, som fisker efter Torsk og Kuller til Forsyning af det kjøbenhavnske Marked med slagtet Fisk, og som driver Fiskeriet mere som et udvidet Kystfiskeri, men denne Fremgangsmaade er, ihvorvel meget betydningsfuld for Fremme af Fikeribedriften, saa ny, at den ikke endnu har vundet videre Indpas. I det Følgende skal beskrives de væsentligt forskjellige Maader, hvorpaa Torskefiskeriet drives i vore aabne Farvande og de mere lukkede sydlige Vande. De Fartøjer, som bruges til Torske- og Kullerfiskeri, ere fornemmelig aabne Baade, for Vestkystens Vedkommende fordi de af Mangel paa Havne og Tilflugtssteder maa være indrettede paa at kunne trækkes paa Land, for de øvrige Farvandes Vedkommende fordi Fiskeriet drives saa nær Kysten, eller i saa lukkede Farvande, at Dæksfartøjer ere ufornødne. Det er kun fra Esbjerg, Fanø, Hjerting og i ringe Grad fra Frederikshavn og Grenaa, at Torskefiskeriet drives med Dæksfartøjer. Et af de i Esbjerg benyttede Dæksfartøjer, bygget af Skibbygmester Dahl, Esbjerg, er vist PI. 32A, og ses at være af en noget lignende Form som de til Kattegatsfiskeriet hørende, men mindre, ca. 10 Tons, rigget uden Papegøje som Jagt eller Slup. Dette saavelsom de fleste her benyttede Fartøjer ere byggede uden Dam. En saadan er nemlig ikke nødvendig her, da Torske- og Kullerfiskeriet fra \ estkysten ikke, saaledes som Rødspætte- fiskeriet, er indrettet paa Handel med levende Fisk. Fisken bringes død til Land i Lastrummet i Midten af Fartøjet, og forsendes i denne Tilstand til Udlandet efterat være renset, skyllet og ispakket i Kasser eller Kurve. De Fartøjer, som forøvrigt bruges til Torske- og Kullerfiskeriet, Vestkystens og Skagens aabne, ofte fladbundede, Baade eller Sænkekjølsbaade, de øvrige Farvandes forskjellige Former af mindre Fartøjer, ere de samme, som benyttes til Rødspættefiskeri, og ere derfor beskrevne under Omtalen af dette.