Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
Torskefiskeriet drives overalt i vore Farvande, Kullerfiskeriet kun ved Vestkysten og i det nordlige
Kattegat. Til begge benyttes Liner med Krog-© (Bakker), Pilk og Snore, til Torskefiskeriet
desuden Ruser og Garn.
En Bakke, PL IVB, Fig. 1, bestaar af Linen, c, hvortil Kroge, K, ere befæstede ved Hjælp af
Kænser eller Tavsinger, B, som med visse Mellemrum ere fæstede til Linen. Til Fiskeriet bruges 2 Sæt
Bakker, hvoraf det ene Sæt esses (forsynes med Madding) og klares i Land, medens det andet Sæt benyttes.
Krogenes Befæstelsesmaade til Kænserne, og disses Fastgjørelse til Linen er i Almindelighed som vist
Fig. 2. Der fiskes baade med smaa og store Kroge, mest dog med smaa Kroge efter Kuller. De store Kroge
bruges af og til For- og Efteraar til Fangst af den store Torsk, som paa denne lid staar nær ved Kysten.
Undertiden anvendes Flaad paa selve Tavsingerne tæt ved Krogene tor at holde dem fri af
Bunden, eller — for at opnaa det samme — Flaad paa selve Linen. En af de paa Vestkysten benyttede
Bakker inaaler i Reglen 300 Favne, og tæller 600 Kroge. Paa hver Baad anvendes 10—12 Stkr. af
saadanne Bakker, som under Udsætningen holdes opskudte paa en Bakke af Træ, og gives ud herfra,
hvoraf Navnet synes at være udledt. Bakkerne føjes sammen til én Længde, og sættes tværs paa
Strømmen. Enderne ere forankrede ved Dræg eller Sten, D, og disse, saavelsom Midten af Linelængden
eller paa Vestkysten Enderne af hver Bakke, afmærkes med Bojer, F, som ere fastgjorte ved Liner til
denne og til Forankringen. Værdien af en Bakke er 10—12 Kr.
Som Regel sættes Bakkerne tværs paa Strømmen, men i aabne Farvande, hvor der kan sætte
Sø af Betydning, er det ofte nødvendigt ved Udsætningen at tage Hensyn til Vindretningen. Udsætningen
kan foregaa med indtil 6 Knobs Fart, sejlende eller roende. Indbjergningen maa helst foregaa med
1—11/2 Knobs Fart. Bliver Vinden skral under Indbjergningen, kan denne med større Dæksfartøjer være
meget vanskelig. Man har dog opnaaet en saadan Færdighed, at man med Fartøjer under 10 Tons
bjerger Linerne krydsende, naar Omstændighederne ere dertil. Bliver Vinden rum og stiv, slæbes en tom
Kurv agter for at reducere Farten. Under Indbjergningen er 1 Mand tilrors, 1 haler ind, 1 tagei Fisken
og 1 klarer Bøj erne, Paa Vestkysten ved Horns Rev bruge Fartøjerne under Udsætning og Indbjergning
af Linerne at vise: om Dagen et mørkt Flag, om Natten en klar Lanterne i luv Vant.
Indenfor Skagen benyttes Bakkerne af noget forskjellige Dimensioner, som det vil ses af hos-
staaende Tabel:
Skagen Frederiks- havn Grenaa Nyborg Taarbæk Renne
Antal Kroge paa 1 Line 63 120 100 100 100 100
Tavsernes Længde i Alen P/4 Al. 1 Al. 1 AL V2 Al. Al. ‘4 Al. ;
Afstand mellem 'Tavserne 2^ Al. V/2 Al. l’/2 Al. 2 Al. 1 Al. F/4 Al.
Linens Materiale Hamp og Tvist Bomuld Bomuld Hamp Hamp Hamp
Krogenes Materiale fortinnede Jærnkroge fortinnede Staaltraads- kroge fortinnede Staaltraads- kroge
| Prisen for 1 Line med Tilbehør 3 Kr. 2 Kr. 2 Kr. 4 Kr. 2 Kr. 2 Kr.
Til Madding (paa Vestkysten »Æs«, i de østlige Farvande »Agn«) bruges forskjelligt. Det, som
foretrækkes hertil paa Vestkysten, er Orm, som graves under Ebbetiden i Sandet af Fruentimmer, der ere
engagerede hertil i Fisketiden, eller Sild i fersk Tilstand, hvilke sidste fornemmelig bruges fra Nymindegab
og Holmslands Klit og fanges i Ringkjøbing-Fjord. Anskaffelsen af Æs er paa Vestkysten ofte forbunden
med Vanskelighed og det hænder, at Æsen her maa forskrives langvejs fra, naar man under hrostperioder
ikke kan grave Orm, eller naar Sild ikke kan faas. I saa Tilfælde bruges Marsvinsindvolde eller Kreaturlever,
4 *