Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

28 de første fornemmelig fra Middelfart og Omegn. Ved Skagen og tildels ved Bornholm bruges Tobis og Sild til Agn. De første fanges i finmaskede Vaad, der anvendes som Strandvaad. Forøvrigt anvendes til Torskefiskeri i vore sydlige Farvande: Ising, Hornfisk, Orm, Rejer, Sild og Kong. Naar undtages Skagen, Vest- og enkelte Steder ved Sjællandskysten, faas Agn uden Vanskelighed og som oftest i rigelig Mængde. Torskeruser, Pl. V, bestaa som Ruser i Almindelighed af selve Rusen med Kalvene, C, Raden, A, og Armene, BB. Fig. 1 og 2 viser Rusen set fra Siden og Fig. 3 fra oven. Rusen gives Stivhed ved Hjælp af Bejler, E, og til disse ere de tragtformede Garn, Kalvene, befæstede, Antallet af saadanne Bøjlerum er forskjelligt, i Almindelighed 5 å 6. Rusen lukkes for Enden ved et Stik, D. Raden, A, er forsynet med Flaad i Overkanten og er stenet i Underkanten. Paa Tegningens Fig. 1 er Rusen vist med Arme. Dette er dog ikke det almindeligst brugte, idet Raden, Fig. 2, sættes midt for Indgangen til Rusen, som da er uden Arme. Rusen med Arme og Rad fortøjes i Almindelighed ved Krabber, F, Fig. 2. Dimensionerne af Torskeruserne ere forskjellige, men, som de almindeligst forekommende, kan nævnes følgende Maal for en Torskeruse med 5 å 6 Bøjler uden Arme og med 2 Kalve: Rusens Længde i redet Stand........................8 Alen Diameter af forreste Bøjlerum......................2 — - bageste — ......................1 — Antal Knuder pr. Alen i forreste Del ..............12—14 — i bageste — ................14—16 — — i Raden..............................12 Radens Længde i redet Stand .......................30 Alen Pris for Garnet i Ruse og Rad........................7 Kr. Tillæg ved Monteringen...............................5 — Materiale......................................Bomuldsgarn Undertiden benyttes flere Ruser paa samme Rad. Rusen er da indrettet med Aabning fra begge Ender, og Raden fortsættes fra den ene Ruse til den anden. Rusen stilles tværs paa Strømmens Retning. Naar Torsken under sin Vandring støder mod Raden, følger den denne ind til Rusen og gaar som oftest gjennem Kalvene ind i det bageste Rum, hvor Rusen røgtes. Røgtningen foregaar i Almindelighed 1 Gang hverandet eller hvert Døgn. En Baad med 2 Mand er tiltrækkelig hertil. Damjoller anvendes oftest for at holde Fisken levende. Torskegarn, Pl. VI, have Udseende som almindelige Rødspættegarn, men ere af mindre Maskevidde end disse, stenede i Underkant med Stene paa indtil Pd.s Vægt og forsynede med Flaad i Overkant. Maskerne ere ved hvert Flaad knyttede til Simen, de mellemliggende Masker hænge løst paa denne. Dimensionerne ere som Regel større end Flyndergarnenes, indtil 120 Fv. i Længden, ca. 2 Alen i Dybden. Der benyttes derfor kun faa ad Gangen. Torsken hildes i Garnene, som bundsættes ligesom Rødspættegarnene og opankres ved indstroppede Stene (Krabber) tværs paa Strømmen. Disse Krabber have en Forløber, B, til Garnet og en Line, D, til Afmærkningen, E. Torskegarn anvendes mest i Sundet og Store Belt. De sættes enten i en lige Linie eller, dog kun undertiden, i Bugt (Slangegang). Foruden som her beskrevet ved Liner, Ruser og Garn, fanges Torsken i Bundgarn, Pl. VII, samt hist og her ved Pilk og i Vaad, Drivvaad saavelsom Haandvaad og Strandvaad. Disse Redskaber ere midlertid væsentligst bestemte til andre Fiskerier, og ville derfor senere blive beskrevne. De almindeligste Dimensioner af Torskegarn ere følgende: Længde i redet Stand (2 halve Næt)......260—280 Alen. Dybde i — — ......................l1^ å l3/4 — Antal Knuder pr. Alen..........................12 å 17. Pris for selve Garnet........................6—11 Kr. Tillæg ved Monteringen.........................3—4 — Materiale..................................Bomuldsgarn.