Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen
Forfatter: C. F. Drechsel
År: 1890
Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 639.2 Dre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
de første fornemmelig fra Middelfart og Omegn. Ved Skagen og tildels ved Bornholm bruges Tobis og
Sild til Agn. De første fanges i finmaskede Vaad, der anvendes som Strandvaad. Forøvrigt anvendes til
Torskefiskeri i vore sydlige Farvande: Ising, Hornfisk, Orm, Rejer, Sild og Kong. Naar undtages Skagen,
Vest- og enkelte Steder ved Sjællandskysten, faas Agn uden Vanskelighed og som oftest i rigelig Mængde.
Torskeruser, Pl. V, bestaa som Ruser i Almindelighed af selve Rusen med Kalvene, C, Raden,
A, og Armene, BB. Fig. 1 og 2 viser Rusen set fra Siden og Fig. 3 fra oven. Rusen gives Stivhed
ved Hjælp af Bejler, E, og til disse ere de tragtformede Garn, Kalvene, befæstede, Antallet af saadanne
Bøjlerum er forskjelligt, i Almindelighed 5 å 6. Rusen lukkes for Enden ved et Stik, D. Raden,
A, er forsynet med Flaad i Overkanten og er stenet i Underkanten. Paa Tegningens Fig. 1 er
Rusen vist med Arme. Dette er dog ikke det almindeligst brugte, idet Raden, Fig. 2, sættes midt for
Indgangen til Rusen, som da er uden Arme. Rusen med Arme og Rad fortøjes i Almindelighed ved
Krabber, F, Fig. 2.
Dimensionerne af Torskeruserne ere forskjellige, men, som de almindeligst forekommende, kan
nævnes følgende Maal for en Torskeruse med 5 å 6 Bøjler uden Arme og med 2 Kalve:
Rusens Længde i redet Stand........................8 Alen
Diameter af forreste Bøjlerum......................2 —
- bageste — ......................1 —
Antal Knuder pr. Alen i forreste Del ..............12—14
— i bageste — ................14—16
— — i Raden..............................12
Radens Længde i redet Stand .......................30 Alen
Pris for Garnet i Ruse og Rad........................7 Kr.
Tillæg ved Monteringen...............................5 —
Materiale......................................Bomuldsgarn
Undertiden benyttes flere Ruser paa samme Rad. Rusen er da indrettet med Aabning fra begge
Ender, og Raden fortsættes fra den ene Ruse til den anden. Rusen stilles tværs paa Strømmens Retning.
Naar Torsken under sin Vandring støder mod Raden, følger den denne ind til Rusen og gaar som oftest
gjennem Kalvene ind i det bageste Rum, hvor Rusen røgtes. Røgtningen foregaar i Almindelighed 1 Gang
hverandet eller hvert Døgn. En Baad med 2 Mand er tiltrækkelig hertil. Damjoller anvendes oftest for
at holde Fisken levende.
Torskegarn, Pl. VI, have Udseende som almindelige Rødspættegarn, men ere af mindre
Maskevidde end disse, stenede i Underkant med Stene paa indtil Pd.s Vægt og forsynede med Flaad i
Overkant. Maskerne ere ved hvert Flaad knyttede til Simen, de mellemliggende Masker hænge løst paa
denne. Dimensionerne ere som Regel større end Flyndergarnenes, indtil 120 Fv. i Længden, ca. 2 Alen
i Dybden. Der benyttes derfor kun faa ad Gangen. Torsken hildes i Garnene, som bundsættes ligesom
Rødspættegarnene og opankres ved indstroppede Stene (Krabber) tværs paa Strømmen. Disse Krabber
have en Forløber, B, til Garnet og en Line, D, til Afmærkningen, E. Torskegarn anvendes mest i Sundet
og Store Belt. De sættes enten i en lige Linie eller, dog kun undertiden, i Bugt (Slangegang).
Foruden som her beskrevet ved Liner, Ruser og Garn, fanges Torsken i Bundgarn, Pl. VII, samt
hist og her ved Pilk og i Vaad, Drivvaad saavelsom Haandvaad og Strandvaad. Disse Redskaber ere
midlertid væsentligst bestemte til andre Fiskerier, og ville derfor senere blive beskrevne.
De almindeligste Dimensioner af Torskegarn ere følgende:
Længde i redet Stand (2 halve Næt)......260—280 Alen.
Dybde i — — ......................l1^ å l3/4 —
Antal Knuder pr. Alen..........................12 å 17.
Pris for selve Garnet........................6—11 Kr.
Tillæg ved Monteringen.........................3—4 —
Materiale..................................Bomuldsgarn.