Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

29 Med Hensyn til Torske- og Kullerfiskeriernes Størrelse og Fordeling paa de forskjellige Steder, hvorfra disse Fiskerier drives, henvises til Kort D, hvor alt Krogfiskeri er mærket med rødt, alt Ruse-, Garn- og Vaadfiskeri med blaat, samt til Statistiken, Tab. I. Statistiken gjælder kun for Farvandene indenfor Skagen, da der for Vestkystens Vedkommende ikke endnu findes nogen detailleret Fiskeristatistik. Til Bedømmelse af Antallet og Størrelsen af de forskjellige Fiskepladser paa Vestkysten findes i en af Hr. C. HOLSTEIN udarbejdet Statistik over Fartejer og Redskaber 1885 følgende Opgjørelse, hvori Tallene betyde Antallet af Fiskerne, som eje Redskaberne. Højen eller GI. Skagen (43), Tversted med Omgivelser (64), Lilleheden, Kjul og Uggerby (115), Tornby (50), Lønstrup og Rubjerg (120), Løkken og Furreby, Blokhus (33), Thorup Strand (25), Liid (65), Vigse (24), Pugdal (23), Hansted (30), Stenberg (35), Vorupør (62), Vangsaa (21), Klitmoller (60), Øster og Vester xÄgger samt Aalum (67), Harboøre (208), Trans (4), Ferring (6\ Fjaltring (23), Husby og S. Nissum (62), Veddersø (12), Houvig (25), Søndervig (18), Nørre Lyngvig (18), Sønderlyngvig (14), Aarsgab (18), Havrvig (14), Bjerregaard (10), Aal (20), Henne og Lønne (25), Ho-Oxby (56), Esbjerg (154), Nordby—Sønderho (54). Bakkefiskeriet drives fra Vestkysten i For- og Efteraarstiden, i Begyndelsen tæt ved Land, men senere længere ude tilsøs, fra de nordlige Fiskerlejer indtil 2 å 3 Mile, sønden for Hanstholm under- tiden 5 å 6 Mile tilsøs, og ved Honsrev endnu længere ude. I den Tid Fisken staar saa langt ude fiskes dog kun meget lidt, Foruden Torsk og Kuller fanges ogsaa paa Krogene, Rokker og Hvidlinger. Fra Vestkysten fanges ogsaa en Del Torsk og Kuller paa Pilk. Ved Skagen drives Bakkefiskeriet fra Foraarsmaanederne til hen i Sommeren samt i Efteraars- maanederne langs Nordsiden af Revet og et Stykke østen og sønden for dette. Fra Frederikshavn, Strandby, Bangsbo og Sæby i Efteraars- og Vintermaanederne paa Grundene ved Læsø og i Læsø Rende. Fra Læsø drives Torskefiskeriet næsten hele Aaret nordenfor Øen, indtil 1 Mils Afstand fra denne, men kun efter en ringe Maalestok. Fra Anholt fiskes saagodtsom slet ikke Torsk, og langs Jyllands Østkyst er det ligeledes uden Betydning, indtil Grenaaegnen og de Syd derfor liggende Fiskerlejer Boeslum og Sletterhage. Her fiskes Torsk med Bakker paa det dybe Vand udfor Fornæs og længere sydpaa paa fra 6—10 Fv. Vand, nær ved Kysten. I Limfjorden har man ikke drevet Torskefiskeriet for 1859. Efter Gjennembruddet ved Agger fik Fiskerne nogle smaa Torsk i deres Sildevaad. Efterhaanden blev Torsken større og Gjenstand for Fiskeri saavel med Nedgarn som med Kroge. I den seneste Tid er man i Kattegattet begyndt at drive Torskefiskeriet med Dæksfartøjer i Østerrenden, efterat der fra Fiskeriinspektionsfartøjet Hauch var gjort Forsøg i denne Retning. Fiskeriet drives her efter stor Maalestok fra svensk Side, men endnu kun i ringe Grad af danske Fiskere. Bakkefiskeriet efter Torsk drives endvidere i de sydlige Farvande, navnlig i Sundet og Store Belt, men forøvrigt er Rusefiskeriet her det fremherskende. Overalt drives dette Fiskeri tæt ved Kysterne og spiller i de sydlige Farvande, navnlig mellem øerne, en stor Rolle. Kort D viser dets Fordeling, saavel hvad angaar Fiskeri med Bakker, som med Ruser og Garn. En Del Torsk fanges ogsaa i de nedenfor under Sildefiskeri-et beskrevne Bundgarn, ligesom der ogsaa i Sundet fanges Torsk i Aaleruser om Efteraaret, naar Aalefiskeriet er ophørt, og paa Pilk og Snøre saavel i Sundet som i Belterne, navnlig Lille Belts nordlige Del og omkring Bornholm. De Steder i de sydlige Farvande, hvor Torskefiskeriet fjerner sig længst fra Kysterne, ere i Store Belt, Sundet og ved Bornholm. I Store Belt fiskes midt i Beltet omkring Sprogø og paa Aggersøflakket, i Sundets nordlige Del paa Dybderne, der omgive Grunden Disken. Almindeligvis varierer Brugen af Redskaberne til Torskefiskeriet ikke meget paa samme Plads; man bruger enten Bakker, Snøre eller Ruser, men i Sundet bruges disse forskjellige Redskaber vexelvis. Naar Torskefiskeriet begynder om Efteraaret, fiskes her tæt ved Land, mest med Garn, men i uroligt Vejr og paalancls Vind med Kroge, som sættes indtil Mil fra Land. Længere hen paa Vinteren bruges Garn og Snøre ude i Farvandet, indtil Fiskeriet ophører i April. Ved Bornholm fiskes Torsken med Snøre saagodtsom hele Aaret rundt, bedst i Efteraarsmaanederne. Grundene Davidsbanke Fiskepladser Og Fisketider.