Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

35 ty at der holdes en Aabn/ng af 3 Alen mellem hvert Stade, nemlig 1 x/2 Alen til hver Ende, fri for Loberaden. Ved samtlige U dsætningsmaader skal der fremdeles være den hidtil brugte Aabning af 1 % Alen mellem hvert Garn og Rad. Istedetfor med Bundgarn kan et Stade besættes med 2 Silderuser, hver med Ruse og Rad paa 21 Fv.s Længde. Foruden disse Udsætningsmaader er det tilladt at anbringe Sildebundgarn efter det ældre Hælte- bundgarns Form (Hæltebundgarn som Sildebundgarn men med meget større Masker, og for hver Ende af Raden et Hovedj. Enhver anden Udsætningsmaade er forbudt. Dog kan Indenrigsministeren tillade Afvigelser, hvor Omstændighederne tale derfor. Som allerede nævnt er Sildebundgarnet delt i forskjellige Stykker med hver sin Maskevidde. For Limfjorden er i Loven givet bestemte Regler herfor, der gaa ud paa, at Garnet skal bindes over »Skjælde«, cylindriske Maal, som have det halve af den Omkreds, Masken skal have. I Sildebundgarnet skal Bunden være bundet efter den saakaldte Nedborskjælde, som har 22 Linier i Omkreds, den øverste Del, »Om- gangen« eller »Stimlen«, efter Sildevaadkalveskjælden, der har 20 Linier i Omkreds, og den mellemste, Skillerummet, efter Aaleskjælden, der har 15 Linier i Omkreds. Den bageste Del af det, der som ovenfor forklaret, maa være smaatmasket, bindes efter Aalevaadkalveskjælden, der har 12 Linier i Omkreds. Limfjordens Sildebundgarn ere betydeligt mindre end ovenfor angivet nemlig: Hovedets Dybde...................... « Alen (100 Masker) Omkredsen....................................... ^4 Alen Bundens Bredde.................................. ^3 Radens Længde............................ a ‘’v- Knuder pr. Alen i Hovedet........................... — — i Baggarnet.......................... 14 Værdi.......................................... Kr.......................................... Bundgarnsfiskeriet er aftaget meget i Limfjorden; for 100 Aar siden benyttedes 1700 Bundgarn nu kun 285, hvoraf Hjarbækfjord og Skivefjord have de fleste. Udenfor Limfjorden gjælder følgende Regel for Bundgarnsfiskeri: Naar ikke særlig Adkomst dertil er erhvervet, maa Bundgarn ikke sættes hinanden nærmere end 300 Fv., ligesom ej heller, naar undtages det af Kystejerne drevne Aalefiskeri, andet Piskeri end Krogfiskeri maa drives i større Nærhed af de udsatte Bundgarn end 40 Fv. udfor Hovedpælen og 200 Fv. til Siderne. Dog kan Indenrigsministeren under særlige Forhold bevilge Afvigelser fra de foreskrevne 2 pCt. 0 — 1 — 1 — 1 — 1 — Afstandsbestemmelser. Sildebundgarnsfiskeriet udgjør ca. 5 pCt. af det samlede Fiskeri i Farvandene indenfor Skagen, og Statistiske er omtrent af ligestor Værdi i de tre Distrikter, Jyllands østkyst, Øresund, Sjællands Nordkyst og Store Oplysninger. Belt med Farvandene sydfor Fyen og Sjælland. Den samlede Værdi af Sildebundgarnsfiskeriet udgjorde i 1885 130,515 Kr., 1886 116,572 Kr., 1887 163,131 Kr. og 1888 183,391 Kr. Aarets Maaneder er følgende: 0 pCt. 1 — 27 — .............. 37 — 21 — ............... 8 — Bundgarnsfiskeriets Fordeling paa Januar.................. .................. Februar................. .................... Marts.................... April.................... Maj..................... Juni..................... Juli..... August . . . September Oktober . . November. December. Til Bundgarnsfiskeri bruges smaa aabne Joller. Da Silden ikke egner sig til Forhandling i levende Tilstand, idet den dør ganske kort efterat være kommet at Vandet, behøves ikke Dam i de Partøjer, hvormed Bundgarnene røgtes.