Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Redskaber. 36 Foruden Sild fanges Torsk. Hornfisk, Makrel og Flyndere i Bundgarnene, undertiden Lax og Gjedder, hvilket nærmere er anført under Beskrivelsen af Fiskeriet efter disse Fiskearter. Bundgarnsfiskeriet er et meget nemt Fiskeri, og kan være meget lønnende, men Redskabet er kostbart at anskaffe og vedligeholde og egner sig mest til Anvendelse i lukkede Farvande. Dets Ud- bredelse i Farvandet vil ses af Kort D, hvor Bundgarnsfiskeri er mærket med blaat. De Sildegarn, som benyttes til Foraarsfiskeriet, bundsættes (om Sildegarn og deres Anvendelse se under b) Efteraarsfiskeriet, Pag. 37). En Silderuse, Pl. XI, er et bundgarnlignende Redskab, bestaaende af et Hoved, R, der, saavelsom Raden, E, er fæstet til Pæle, nedrammede i Bunden. Armen, D, ses at være af en noget anden Form end Bundgarnets, og indeni Rusen findes to eller flere Kalve, C og B. Dette Redskab benyttes fornemmelig i Limfjorden. Udenfor Limfjorden benyttes derimod som Silderuser, Ruser af samme Form, som de Pag. 28 beskrevne, (Pl. V), men med Masker, som ere betydeligt mindre. Selve Silderusen er i Reglen af betydelige Dimensioner. I Limfjorden skal den bindes paa følgende Maade: 1ste Og 2det Bøjlerum efter Nedborskjælden. Armene, 1ste og 2den Kalv, C og B, samt Raden, E, Pl. XI, efter Vaadgarnskjælden. 3dje Bøjlerum efter Sildevaadkalveskjælden og 4de Bøjlerum samt 3dje Kalv efter Aaleskjælden. Som vist paa Kort E, bruges ogsaa til Foraarsfiskeriet Sildevaad i Limfjorden, Ringkjøbingfjord og udenfor disse Farvande i Vejle- og Koldingfjord, samt i Farvandet sydfor Fyen. særligt ved Faaborg. De benyttes som de under Rødspættefiskeriet nævnte Strandvaad, Pl. I, men fordre langt mindre Mandskab end de største af disse, da de ere lettere og meget let stenede, hvilket har sin Grund i, at Silden ikke som Rødspætten holder sig ved Bunden, men i forskjellig Vanddybde, saa at Vaaddet ikke behøver at følge Bunden nøje. En almindelig benyttet Størrelse af Sildevaad er, at hver Arm er ca. 40 Alen lang, Sækken 33 Alen lang og 26 Alen dyb. I Limfjorden skulle Armene bindes efter Vaadgarnskjælden (21 Linier i Omkreds) de to første Tredjedele af Sækken eller Kalven efter Sildevaadkalveskjælden (20 Linier i Omkreds), og den sidste Tredjedel af samme eller Pisken efter Aaleskjælden (15 Linier i Omkreds). Den sidste Tredjedel af Kalven maa i intet Tilfælde have en større Længde end 51/., Alen. Den til Vaaddene fornødne Vægt maa ikke befæstes umiddelbart til samme, men skal anbringes i Stropper. Sildevaaddene benyttes særdeles meget i Limfjorden og ere her større end i de øvrige Farvande. De anvendes navnlig i snevre og dybe Sunde med stejlt opgaaende Grund. Størrelsen af dem er meget forskjellig; de største findes fra Løgstør til Hals, de mindste ved Jegindø og Struer. Dimensionerne af et Sildevaad ved Egholm, Limfjorden, er følgende: Hele Vaaddets Længde 80—90 Fv. (Udenfor Limfjorden i Almindelighed 55 Fv.) Hovens Længde....................................... 21 Alen. Antal Masker pr. Alen i Armene............................. 27. — i Hoven 28 aftagende paa de 4 sidste Alen. Vaaddet bestaar af 20 Garn, hvert Garn................. 24 — Pris for 1 Vaad......................................... 550 Kr. Tillæg ved Monteringen.................................. 650 — Afsætnings- forhold. Ialt benyttes i Limfjorden 64 Sildevaad og et lignende Antal udenfor Limfjorden. Intet Sildevaad maa under dets Brug nogetsteds kunne naa over Midtstrømslinien. Sildebundgarns- og Silderusefiskeriet maa drives fra 24. September til 24. Juni. Den Sild, som fanges om Foraaret, forsendes mest til Udlandet, navnlig til Tydskland. Foraarssilden er meget mindre og magrere end Efteraarssilden, og der opnaas derfor ikke saa gode Priser for den. Det er navnlig fra de i Store Belt værende Bundgarn, at Silden exporteres pr. Postdampskib fra Korsør til Kiel. Fra de øvrige Steder i Landet, hvor Foraarssildefiskeriet drives, sælges en stor Del i Omegnen og til Røgerierne eller til Kjøbenhavn. Gjennemsnitsprisen for Foraarsilden har i 1885 været O.77 Kr. pr. 01. Priserne ere ofte trykkede af den svenske Sild, som undertiden i Løbet af Vinteren fanges i store Mængder i den bohuslehnske Skjærgaard. i