Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

38 Efteraarsfiskeriet foregaar med Garn (Pl. IX og X), som enten benyttes som Drivgarn, cl. v. s. holdes flydende i en lodret Stilling i Vandet, befæstet til en Baad, der da driver med dem for Vind og Strøm, eller som Sættegarn, d. v. s. Garn, som ere opankrede paa Havbunden. Disse Garns Kon- struktion er noget forskjellig paa de forskjellige Steder i Farvandene (hvorom nærmere nedenfor). Deres Dimensioner vil fremgaa af følgende Tabel: Længde i Alen Dybde Knuder Garnets Tillæg ved i i Alen pr. Alen Værdi Monteringen Materiale redet Stand Kr. Kr. ( 120 å 130 5 å 51/, å 26 16 10 Bomuldsgarn | Halsnæs (2 halve Garn)| — 4 å 4»/a — 13 V2 10 — ; Grenaa 120 å 135 4% a 5 27 å 27 V2 15 10 Store Belt 70 5 27 å 28 11 8 Sundet 120 å 130 6 2‘) å 30 20 12 I Bornholm 100 å 110 6 å 7 32 å 33 23 10 — Smaaeerne 135 5 28 25 10 — For at give et Overblik over de forskjellige Maader, hvorpaa Efteraarssildefiskeriet foregaar i vore Farvande, vil det være rettest, næst efter at henvise til Kort E, at fremstille dette Fiskeri paa fire forskjellige Steder, nemlig: 1) ved Sjællands Nordkyst, 2) i Store Belt, 3) i Sundet og Sycl for dette og 4) ved Bornholm. Fartøjer Og Redskaber. 1. Ved Sjællands Nordkyst. Sildefiskeriet drives her fra de paa Halsnæs ved Issefjorden beliggende Fiskeelejer: Liseleje, Kikhavn, Hundested, Lynæs, Carlsminde, Kulhusene, samt fra Lejerne langs Kysten østerefter, Tidsvilde, Gilleleje, Hornbæk og Aalsgaard. De Fartøjer, som benyttes til Efteraarssildefiskeriet fra Fiskerlejerne ved Halsnæs, ere 6 å 7 fons drægtige, stærkt byggede og vel manøvrerende Dæksbaade, riggede med et Storsejl med Sprydstage og to Stagsejl, forøvrigt meget lig den velbekjendte Bygning af svenske Dæksbaade. PI. 31 viser Tegning af et saadant Fartøj. Erfaringen har godtgjort, at de egne sig fortrinligt til Drivgarnsfiskeri i Kattegat, idet de ere gode Søbaade og tillige tilfredsstille den Fordring ikke at være for tunge til at drive med de Redskaber, som benyttes til vort Drivgarnsfiskeri. Fartøjerne ere byggede uden Dam. men med et stort Lastrum, hvori Garnene med Fangsten lægges, naar de ere indhalede. Sildegarnene, de saakaldte »Næringer«, Pl. X, Fig. 2, bestaar at Garn af almindelig Borm, hvis Masker ere førte til et Stykke tykt Bomuldstraad, a (Føresimen), der omgiver Garnet, og denne bindes til et Stykke Linegods, b (Simen). Maskerne hænge løse paa Føresimen, undtagen hver tredje, som fastgjøres til denne, og paa samme Sted er da Føresimen fastgjort til selve Simen. Afstanden imellem hvert Fastgjøringspunkt kaldes et »Skud«. De Masker, som ere nærmest ved Simen, Føre- maskerne, c, ere stærkere end de øvrige. Foroven er til Simen, omtrent for hver z\len, knyttet Kork- flaadder og forneden cr den forsynet med Stropper, hvori Stenene, g, som have ca. Vi l’ds. Vægt (Synkene), befæstes. Til Garnets øverste Hjørner er ogsaa fastgjort Stropper, de saakaldte ørebaand, h} som tjene til at knytte Garnene sammen. Disse Garn benyttes enten sotn Drivgarn, Pl. IX og X, eller som Sættegarn. Til Fiskeriet bruges de ovenfor beskrevne Dæksfartøjer, som hertil bemandes med 5 eller 6 Mand og udrustes med fra 50—70 Garn. Garnene »gives« ved Solnedgang ved at sejle eller drive dem ud. I sidste Tilfælde lægges Masten, og Garnene, som ligge klare i Fartøjet, gives ud efterhaanden som Fartøjet driver ad Læ til; i