Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

39 første Tilfælde gives de ud efterhaanden som Fartøjet bevæges frem for smaa Sejl. Garnene, som ere sammenføjede til én Længde sættes som Drivgarn med den øverste Sime i Vandets Overflade, Pl. X Fig. 1, og have for Enden en Vager og desuden i Reglen et Mærke for Enden af hvert Garn. Til den Ende af Garnlængden, som vender mod Fartøjet, er dette fortøjet ved en ca. 20 Fv. lang Trosse, og Fartøjet svajer altsaa efter Udsætningen op for Garnlængden, og driver med den efter Vind og Strøm. I Almindelighed bruges her Lanterner paa Garnene, ofte 3 klare Lanterner, som sættes paa de nysnævnte Vagere, der da have 3 a. 4 Lod lange Stager. Disse Lanterner, Pl. X, Pig. 3, som have Bonn at almindelige Karetlygter, ere fæstede i Hylstre paa Stagerne, og tjene til at finde Redskabet, naar det, som ofte sker, oversejles og sønderrives af Skibe. Foruden de Lanterner, som bruges paa Garnene, bruges 1 klar Lanterne i Fartøjet, som sættes for i dette. Ved Daggry trækkes Garnene, og de, saavelsom Fangsten, sejles til Hjemmet eller nærmeste Afsætningsplads, hvor de sælges, og hvor Garnene redes og tørres til næste Nats Fiskeri. Som Sættegarn anvendes Næringerne haardt stenede og, saaledes som vist Pl. III og VI for Flynder- og Torskegarn, ved at forankre dem til Bunden ved begge Ender med Mærker til Overfladen. Det sidste af Garnene gjøres ved en Trosse fast til Fartøjet. Indbjergningen foregaar ved at hale Garnene til sig, og, for Næringernes Vedkommende, ind over en Rulle i Forstavnen af Fartøjet. I de senere Aar have Halsnæsfiskerne begyndt at sænke Næringerne, naar de bruge dem som Drivgarn (kobbe dem), se Pl. IX, Fig. 2, hvilket udføres ved, at de stenes haardt og gives for Enden af hvert Garn Liner til Tønder eller Vagere i Overfladen af Vandet. Linernes Længde afpasses da efter den Dybde, i hvilken man vil have Garnene til at staa. Denne Maade at sætte Garnene paa benyttes dog kun under visse nedenfor beskrevne Forhold. For at søge vort Kattegats Sildefiskeri udviklet til et mere søgaaende Fiskeri efter hollandsk Menster, er fra privat Side gjort Forsøg i denne Retning, med betydelig Understøttelse fra Regjeringen. Fiskepladser. Fartøjet, som benyttes hertil, er 20 Tons drægtig og beregnet paa Sildens Tilberedning ombord, idet det har et stort Lastrum til den saltede Sild, som pakkes i Tønder, og to Rum til Opbevaring af Redskaberne. Disse Redskaber ere af noget lettere Konstruktion end de hollandske Drivgarn, idet de ere beregnede paa ogsaa at bruges i Kattegattet, men af betydeligt større Dimensioner end de Redskaber, som benyttes af vore Kattegatsfiskere. Hvert Garns Længde, Pl. IX, Pig. 3, er 100 Alen strakt Maal, men 60 Alen, naar det er ført til Simen. Ved 3 Hanke, a, er Garnet fastgjort til en 4J/2 —5“ Drivtrosse af Cocus, b, og denne holdes atter i en bestemt Dybde ved Bøjer med Vagere, c, til Vandets Overflade. Oversimen, cl, og Undersimen, e, ere af Hamp. Garnet af tyk Bomuldstraad med 22 Knuders Maskevidde pr. Alen. For- oven har Garnet Korkflaad, forneden Blylodder. Fartøjet er udrustet med 60 Stkr. Sildegarn af denne Slags. Det Farvand, som benyttes af Halsnæsfiskerne til Drivgarnsfiskeriet efter Sild, er Farvandet mellem Sjællandskysten og Linien Fornæs-Anholt. I Begyndelsen af Fisketiden gaaes i Reglen langt tilsøs, 6 a 7 Mil fra Issefjorden, ucl paa det dybe Vand, men i Løbet af September gaar Silden nærmere Land, og der fiskes da i Nærheden at Sjællandskysten til Begyndelsen af Oktober. Paa denne Tid ophøre Baadene i Reglen at fiske, men i de sidste Par Aar have de driftigste af Fiskerne med Held fortsat Fiskeriet nordpaa efter denne lid, til Slutningen af Oktober udfor Fornæs, ja, endog op ad Læsø til. Sildefiskeriet i Kattegat synes i det Hele at udvides paa forskjellig Maade, idet man nu ikke alene fisker i længere Tid af Aaret og paa flere Steder end forhen, men ogsaa stiller Garnene i forskjellig Dybde efter Sildens Gang. Efter Oktober opnaar man ved at fiske nordligt i Farvandet ved Anholdt og Grenaa, at drive Fiskeriet lige indtil Silden forsvinder fra Overfladen i Slutningen af November. Det er fornemmeligt Forsøg, som fra Regjeringens Side er foretaget ved Hjælp af Fiskeriinspektionsfartøjet i disse Farvande, som har givet Stødet til denne Udvikling, der for Tiden søges bragt et Skridt videre ved ogsaa at forbedre I ilvirkningsmaaden af Silden. De gunstigste Vejrforhold for Sildefiskeriet i disse Farvande regnes at være en frisk vestlig eller nordlig Kuling med mørk Nat og ringe Strøm, men forøvrigt er det, selv med gunstig Lejlighed, meget afhængigt af Tilfældet, om man gjer god Fangst eller ikke, da Silden som bekjendt gaar i Stimer, og