Oversigt over vore Saltvandsfiskerier
I Nordsøen og Farvandene indenfor Skagen

Forfatter: C. F. Drechsel

År: 1890

Forlag: Axel E. Aamodt. Litografisk Etablissement & Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 639.2 Dre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 267 Forrige Næste
40 det gjælder om at træffe disse. Man hører ofte, at af to Baade, som have fisket samme Nat og drevet ganske tæt ved hinanden, har den ene faaet rigelig Fangst, den anden kun nogle faa 01. I stille lyse Nætter bruge Fiskerne ikke sjeldent, istedetfor at drive med Garnene, at bundsætte dem, da Erfaringen har vist, at dette giver bedre Udbytte under visse Vejrforhold. For den videre Udvikling af Sildefiskeriet i- Kattegattet har det stor Betydning at være nøje bekjendt med Sildens Levevis, dens Vandringer, Opholdssteder m. m., men disse Spørgsmaal synes endnu ikke at have faaet nogen sikker Løsning, skjønt man forskjellige Steder i Udlandet har beskjæftiget sig indgaaende dermed. Der skal ikke her gaaes ind paa de afvigende Opfattelser, som have gjort sig gjældende desangaaende, men kun antydes, at Dissentsen nærmest angaar Spørgsmaalet om Sildens forskjellige Racer og deres forskjellige Optræden. For vort Vedkommende har det navnlig Betydning at vide om den Kjendsgjerning, at Silden aftager i Størrelse fra Kattegattet sydefter, indtil den ved Bornholm og i den østlige Del af Østersøen bliver meget lille, berettiger til at antage, at der i de forskjellige Dele af vore Farvande findes forskjellige Silderacer, eller om alle de i disse Farvande forekommende Sild ere af én Race med mere eller mindre udviklede Individer. Det første er fra ældre Tid antaget, saavel i Sverig af NlLSSON, som i Danmark af KrøYER og WlNTHER, men ere senere benægtet af svenske Ichthyologer, medens tydske Videnskabsmænd, som HEINCKE, grundet paa omfattede Undersøgelser, vel kommer til en Inddeling af Silden i forskjellige »Varieteter«, men med Forkastelse af Theorien om lokale Silderacer. Man har ogsaa herhjemme i de senere Aar arbejdet paa Løsningen af disse Spørgsmaal, navnlig har Dr. phil. J. Petersen ved i en Del Aar at indsamle Sild fra Fiskeri- inspektionsfartøjet, foretaget Undersøgelse af dem paa samme Maade som i Tydskland. Grundet paa disse Undersøgelser, kommer han til et modsat Resultat af det, som HEINCKE har naaet, idet han mener, at der i Virkeligheden findes en Mængde lokale Racer af Sild, saaledes at Ostersøen har sin Silderace, der ikke, som Regel, kommer udenfor dette Farvand, Sund og Belter, sin o. s. fr. Hans Iagttagelser ere udgivne i en Pjece, betitlet: »Kritik af Dr. HEINCKES Theorier om Silderacerne, samt Bidrag til Besvarelsen af Spørgsmaalet om saadannes Existens i de danske Have«, (Særtryk af videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening 1888). 2. 1 Store Belt. Efteraarsfiskeriet i Store Belt drives fra alle Fiskerlejerne her, saavel paa Sjællands som paa Fyens Side, og desuden af Fiskere, som i Fisketiden komme hertil fra de sydlige Farvande, Oerne sydfor Sjælland og Fyen, og drive Fiskeriet sammen med de i Beltet hjemmehørende Fiskere. Den almindelige Benævnelse for Efteraarsfiskeriet her er at »drive Belt«. Fartøjer og Redskaber. Et Beltfartøj af den ældre Type er vist PI. 36 og benyttes saaledes, saavel i Beltet som i Østersøen. En nyere Type af denne Slags Fartøjer nærmer sig mere til den svenske Form, der bruges i Nordsjælland, PI. 31. Den sædvanlige Rigning var tidligere Storsejl, med eller uden Bom, nu synes man at gaa mere over til at rigge Fartøjerne med Sprydstage i Storsejlet og Udhaler til Nokken af den. Fartøjernes Dybgaaende er i Almindelighed kun 4 Fod. De ere bekjendte for at være meget sødygtige, hvilket ogsaa er nødvendigt paa Grund af den urolige Aarstid, paa hvilken de benyttes, og den temmelig svære Sø, som kan sætte i Store Belt. De største Fartøjer benyttes fra Fyensiden, Nyborg og de nord derfor liggende Fiskerlejer. Af Redskaber bruges ligesom ved Sjællands Nordkyst Næringer, men det almindeligste fra gammel Tid benyttede Garn er det saakaldte Hankegarn, Pl. IX, Fig. 1, d. v. s. Sildegarn, hvor den øverste Sime, a, er fæstet ved Tougstykker (Hanke) b, paa indtil 1 Alens Længde til en Trosse, c, den saakaldte Drivtrosse, i hvis Ende Fartøjet er fortøjet. Trossen er forsynet med Flaadder, cl, omtrent for hver Alen. Forøvrigt er Hankegarnene som Næringerne, kun med den Forskjel, at hver Maske i Hanke- garnene er fastgjort til Simen, og at Dimensionerne ere noget forskjellige fra Næringerne, se Side 38.