Om Arbeidets Ordning 1857
En fremstilling af den politiske Oeconomies Grundsætninger

241 vi kunde gjøre Besparelser ; dersom dpn derimod skulde blive forøget, saa at der stadigt blev et større og større Overskud, vilde Muligheden af at kunne spare ogsaa bestandigt tiltage. Evnen til at spare afhænger altsaa af Arbeidets productive Kraft. Det er imidlertid et Spørgsmaal, hvor stor en Deel af dette Overskud man vil sammenspar®. Dette afhæn- ger alene af Tilbøieligheden til at spare, og denne er igjen betinget af forskjellige Omstændigheder. Den vigtigste af disse er den Vægt, man lægger paa Fremtiden: jo større Betydning man tillægger den, og jo mere man kan gjøre den til Gjenstand for nogenlunde sikkre Beregnin- ger, desto storre vil ogsaa Tilbøieligheden være til at gjøre øieblikkelige Oftere for at kunne opnaae en frem- tidig Fordeel. Foruden denne Omstændighed er der ogsaa en anden, som er af stor Vigtighed, nemlig den Nytte, man strax kan høste af sine Besparelser ved ved at gjøre dem til Capi taler og anvende dem i Produc- tionens Tjeneste. Den Indkomst, som till alder Gapita- lens Eiermand, fordi han. istedetfor at anvende den til umiddelbar Forbrug, benytter den som et Produc- tionsmiddel. kalder inan Capitalrenten. Det er indlysende, at Størrelsen af denne maa udøve en betydelig Indflydelse paa Tilbøieligheden til abgjøre Besparelser, og at denne, naar iøvrigt alt Andet er lige, maa være større, naar Rentefoden f. Ex. er 10 pCt. end naar den kun er 2. I Lande, hvor Civilisationen kun er lidt frem- skredet , og livor man ikke lægger stor Vægt paa Frem- tiden. udfordres der eo Kciitciod lor at opniuiitic Befolkningen til at spure 5 en aarlig Rente al 3 til 4 p( t. er langtfra iM tilstrækkelig; i civiliserede Lande der- imod afgiver en saa lav Rentefod endogsaa en betydelig Om Arbeidets Ordning.