Hvorledes drives praktisk og økonomisk Fjerkræavl
I de forenede Stater og Kanada

8 Hvor Ræv og Maar ikke optræder generende, lægges Hønsene mange Steder til Rugning i Tønder lagte paa Langsiden og gravede lidt i Jorden, og ud for Tønderne opstilles da skraa Trævolierer, saa Hønsene kan gaa ud, naar de vil. Lignende Tønder med Tag- pap over samt Kyllingekasser med Tremmer i Forsiden og oftest trekantede af Form benyttes til Kyllingehønerne, som man lader gaa med en Snes Kyllinger hver. Ved Siden af de kunstige Fri- luftsmødre dannes Læskure af Træ beklædte med Tagpap. Adskil- lige Steder blev Frugtavl drevet i Forbindelse med Fjerkræavl, og ofte saas smukke Arealer med velpassede Æble-, Pære- og Blomme- træer. Særlig indenfor de mindre Hønsehold samt blandt de mindre Jordbrugere eller Ejere af Huse med et Jordtilliggende af nogle faa Skæpper Land, en Klasse Folk, der saa godt som savnes, ialt- fa.ld blandt de hvide, er Kontrolreden (iøvrigt gammel kendt i dette Land) meget anvendt, ligeledes er Rugemaskinens Ægbakker delt i Rum til de enkelt Høners Æg. Angaaende Fodringen, da er mange Tilhængere af Tørfodring, som giver mindre Arbejde, men dog dyrere at anvende. Særlig har A. F. Hunter Roxbury, Mass, paa dette Omraade været en ivrig Agitator. Den saakaldte »Dry Mash« Fodring, hvorved for- staas groft formalet Sæd givet i Trug uden at Fugtighed tilsættes, vinder Fremgang; man paastaar iøvrigt, at det er bedre fordøjeligt end helt Korn, men dyrere at fodre med. Almindelig Blødfoder gives i mange Tilfælde om Eftermiddagen saa meget Hønsene vil æde, og Kornfoder om Morgenen i Strøelsen for at anspore til Ar- bejde. I omvendt Tilfælde vil Hønsene straks fylde sig med Blød- foder og da ikke arbejde; Ben, der købes til c. 2 Øre pr. Pd. fra Slagterierne, males i stor Mængde til Hønsene; man regner % Pd. Kød- eller Benfoder til 20 Høns daglig. Af Racer, hvoraf flere skylder Amerika deres Oprindelse, er, naar hele Landet tages i Betragtning, PI. Rocks mest udbredt, der- næst Wyandottes og Italienere mest den hvide Varietet. Racerne har ikke været Genstand for Overkultivering, som i England, med Hensyn til Størrelsen. Italienerne har smaa Kamme og er gennem- gaaende mindre end vore, det samme er Tilfældet med Æggene. Som i de øvrige toneangivende Lande har Sporten ogsaa her fanget Interessen og til Tider sat Sindene i Bevægelse. En hel Stab af Special-Opdrættere indenfor de forskellige Racer er der