Hvorledes drives praktisk og økonomisk Fjerkræavl
I de forenede Stater og Kanada

Forfatter: W.A. Kock

År: 1910

Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).

Sted: København, (Kristiania).

Sider: 96

UDK: 636 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 104 Forrige Næste
Marken eller i Udkanten af en ung Skov og beskyttes mod stærk Sol, Regn eller Blæst ved Hjælp af interimistiske Læskure lavede af Maatter eller lignende. Foderet bestaar af malet, afskallet Havre og Boghvede samt Hvedebrød let vædet i Mælk, hvilket gives ofte, dog uden Over- fodring. Senere føjes rigelig Grønt, lidt friskt, hakket Kød og knuste Ben til Foderet. Knuste Smaasten og navnlig friskt, rent Vand, ikke udsat for Solen, er en Livsbetingelse. Det blev fortalt mig, at man i Mississipi Dalen satte Hønen med Kyllingerne ud i det Fri straks, men der er Klimaet jo baade varmere og tørrere; de enkelte Familier kan da selv ty til de store Træskure, der er opførte til dem. Andre foretrækker at sætte Hønen med Kyllingerne den første halve Snes Dage i Træfolde, maalende 12 til 16 Fod i Længden, 12 til 15 i Bredden. Disse Folde flyttes hveranden Dag til et nyt Stykke af det korte Græsland; oftest er Foldene hævede, saa Kyllingerne kan løbe ud i det Fri. Flere Steder saa jeg, at man havde tøjret Moderen om det ene Ben til et Skur. Frem for alt holdes Kyllingerne fri for Utøj. Som det fremgaar, lægges der megen Vægt paa at skaffe Kyl- lingerne saa megen Frihed som mulig, og almindeligvis drives de i 6-Ugers Alderen sammen med de gamle i Mark eller Skov, for at de hele den lange Dag selv kan gaa paa Jagt efter Orme og In- sekter; de fortærer særlig en Del Græshopper samt Affaldskorn og Grønt. Vogtningen foretages af Børn. Det er navnlig Land- mændenes Koner og Døtre, Kalkunavlen sorterer under. Ved denne Løsdrift fodres sædvanligvis kun en Gang om Dagen, nemlig sent paa Eftermiddagen, med vekslende Kornfoder, og megen Vægt tillægges det, at dette ikke er af ny Høst. Saavidt mulig sørges for, at Kalkunerne drives paa ny Jord hvert Aar, eller at et Stykke bliver oppløjet til dem. Værdien af rød. Peboi i Foderet, som enkelte benytter til Kyllingerne, navnlig naar det røde paa Halsen skal bryde frem, er vistnok et tvivlsomt Middel. Fedningen sker almindeligvis i Frihed, og Kalkunen faai i Trug et Blødfoder om Morgenen bestaaende af kogte, masede Kar- tofler, Byg-, Havre-, Hvede- og Boghvedemel udrørt i skummet Mælk samt om Middagen og Aftenen alt det Hvede, Mais og Byg, de vil æde, foruden rigelig med Grønt, knuste Ben og Vand eller Mælk. Fedningen strækker sig over 3 a 4 Uger, alt efter Dyrenes Til-