Hvorledes drives praktisk og økonomisk Fjerkræavl
I de forenede Stater og Kanada
Forfatter: W.A. Kock
År: 1910
Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).
Sted: København, (Kristiania).
Sider: 96
UDK: 636 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Marken eller i Udkanten af en ung Skov og beskyttes mod stærk
Sol, Regn eller Blæst ved Hjælp af interimistiske Læskure lavede
af Maatter eller lignende.
Foderet bestaar af malet, afskallet Havre og Boghvede samt
Hvedebrød let vædet i Mælk, hvilket gives ofte, dog uden Over-
fodring. Senere føjes rigelig Grønt, lidt friskt, hakket Kød og
knuste Ben til Foderet. Knuste Smaasten og navnlig friskt, rent
Vand, ikke udsat for Solen, er en Livsbetingelse.
Det blev fortalt mig, at man i Mississipi Dalen satte Hønen
med Kyllingerne ud i det Fri straks, men der er Klimaet jo baade
varmere og tørrere; de enkelte Familier kan da selv ty til de store
Træskure, der er opførte til dem. Andre foretrækker at sætte
Hønen med Kyllingerne den første halve Snes Dage i Træfolde,
maalende 12 til 16 Fod i Længden, 12 til 15 i Bredden. Disse Folde
flyttes hveranden Dag til et nyt Stykke af det korte Græsland;
oftest er Foldene hævede, saa Kyllingerne kan løbe ud i det Fri.
Flere Steder saa jeg, at man havde tøjret Moderen om det ene Ben
til et Skur. Frem for alt holdes Kyllingerne fri for Utøj.
Som det fremgaar, lægges der megen Vægt paa at skaffe Kyl-
lingerne saa megen Frihed som mulig, og almindeligvis drives de
i 6-Ugers Alderen sammen med de gamle i Mark eller Skov, for at
de hele den lange Dag selv kan gaa paa Jagt efter Orme og In-
sekter; de fortærer særlig en Del Græshopper samt Affaldskorn og
Grønt. Vogtningen foretages af Børn. Det er navnlig Land-
mændenes Koner og Døtre, Kalkunavlen sorterer under. Ved
denne Løsdrift fodres sædvanligvis kun en Gang om Dagen, nemlig
sent paa Eftermiddagen, med vekslende Kornfoder, og megen Vægt
tillægges det, at dette ikke er af ny Høst. Saavidt mulig sørges for,
at Kalkunerne drives paa ny Jord hvert Aar, eller at et Stykke
bliver oppløjet til dem. Værdien af rød. Peboi i Foderet, som
enkelte benytter til Kyllingerne, navnlig naar det røde paa Halsen
skal bryde frem, er vistnok et tvivlsomt Middel.
Fedningen sker almindeligvis i Frihed, og Kalkunen faai i
Trug et Blødfoder om Morgenen bestaaende af kogte, masede Kar-
tofler, Byg-, Havre-, Hvede- og Boghvedemel udrørt i skummet
Mælk samt om Middagen og Aftenen alt det Hvede, Mais og Byg,
de vil æde, foruden rigelig med Grønt, knuste Ben og Vand eller
Mælk.
Fedningen strækker sig over 3 a 4 Uger, alt efter Dyrenes Til-