Hvorledes drives praktisk og økonomisk Fjerkræavl
I de forenede Stater og Kanada
Forfatter: W.A. Kock
År: 1910
Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).
Sted: København, (Kristiania).
Sider: 96
UDK: 636 5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
regnes ellers almindeligvis med 5 Fod Gulvplads i Huset, 8
Fod til Løbeplads.
Løbepladserne til Avlsdyrene er, om sidstnævnte ikke gaar i
Frihed, tilsaaede med Græs, og rindende Vand løber ofte gennem
Gaardene, ligesom disse maa have rigelig med Skygge. Hos nogle
af Andeopdrætterne faar selv ikke Avlsdyrene Adgang til Vand at
svømme i, og man hævder dog, at Befrugtningen har været god.
Avlsænderne fodres Morgen og Aften med et ikke for vaadt
Blødfoder bestaaende af 4 Dele Maismel, 4 Dele Hvedeklid, 2 Dele
Hvedemel, 4 Dele skaaren Kløver samt 10 °/0 Kødfoder, der alt ud-
røres i koldt Vand. Om Vinteren fodres med kogte, raspede Roer,
Kartofler samt Gulerødder, ligesom friskskaaren Kløverhø til-
lægges stor Betydning med Hensyn til Ægproduktionen. Kød-
foderet udrøres i varmt Vand. Paa Webers Anderi gaves helt Korn
som Eftermiddagsfoder, det toges fra Silo, samt Grøntfoder,
der lavedes til Ensilage. Med Hensyn til Foderforbruget medgaar
der fra 2/3 til 3/4 Pd. Foder pr. Avlsand daglig. Rankin opgiver, at
500 Avlsænder fortærer 5 Bushels Korn og i Tønde Roer daglig.
Mask og Affaldsæbler gives ogsaa som Foder til Avlsænderne. Det
koster mellem 1% og 2% Doli. at holde en Avlsand aarlig i Foder,
Arbejdsløn osv.
Hønen alene er forlængst, omend den i Fortiden har været be-
nyttet disse Steder, kasseret som Ruger; selv de mindste Opdræt-
tere, jeg traf, anvender Rugemaskine, alene eller i Forbindelse med
Høns idet flere af disse tillige drev et større eller mindre Hønseri;
saaledes har f. Eks. en Opdrætter 500 Rugehøns liggende; 9 Æg
lægges om Foraaret, 13 senere hen under hver Høne.
De første Rugninger paabegyndtes i December, efter at Ma-
skinerne nøje indvendig er afvaskede med lunkent Vand tilsat lidt
Salt. De første Ællinger kan saaledes være fremme i Januar Maa-
ned. Rugemaskinerne, særlig forfærdigede til Andeæg, er anbragte
i Kældere, lig de tidligere beskrevne.
Ved Æggenes Indlægning foretrækker de fleste at lade Maskinen
opvarme til 101° Fah., næste Dag bør Varmen stige til 102°, som
bibeholdes den følgende Uge. Dernæst holdes Maskinen paa 103°
de følgende to Uger for den sidste Uge at stige gradvis, efterhaan-
den som den dyriske Varme udvikler sig i Æggene, til 104 og 104/4°,
sidstnævnte Varmegrad, særlig den Dag Ællingerne kommer frem.
Er Varmen her for lav, har de ikke Kraft til at bryde Skallen. Paa