Hvorledes drives praktisk og økonomisk Fjerkræavl
I de forenede Stater og Kanada

Forfatter: W.A. Kock

År: 1910

Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).

Sted: København, (Kristiania).

Sider: 96

UDK: 636 5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 104 Forrige Næste
92 Kødproduktionen har kunnet holde Trit med Befolkningens Til- vækst og dermed tiltagende Forbrug af disse Fødemidler. Den Rejsende, der sætter sin Fod paa Kanadas Grund, vil faa Indtrykket af, at dette Land i særlig Grad er et Landbrugets Land; frodige Landskaber møder ens Blik, snart som store Arealer be- plantede med Frugttræer, selv Vinstokke, hvorimellem der snor sig lange Rækker Frugtbuske, hvor Hønsene frit kan færdes, snart som Kornmarker, navnlig enorme Hvedearealer, eller Græsland, hvor Kvæget græsser, oftest i Læ af højt Land eller Skov. Ikke saa underligt er det da i et saadant Land, hvor Agerbrug og Kvæg- avl sammen med Skov- og Minedrift hører til de vigtigste Erhverv, at Fjerkræavlen, der endnu ikke staar paa noget højt Standpunkt, ogsaa begynder at fange Interessen. Betingelserne for Fjerkræavl er gennemgaaende gode. Kornet og Jorden er billig, særlig i Vesten, hvor endog fri Jord kan faas, hvilket har haft en Indvandring af amerikanske Landmænd til Følge. Temperaturforandringerne foregaar hurtigt. Sommeren er ofte varm, og Vinteren falder jævnlig ind med streng Frost, flere Fod Sne og bidende Østenvind, hvilket hæmmer Vinterlægningen, tidlig Rugning og Opdræt. Fjerkræavlen betragtes nærmest som et Bierhverv; der findes kun faa store Hønse- og Anderier, vel nok for en Del grundet paa Vanskelighederne med at skaffe Arbejdskraft.*) Hos Landmæn- dene, hvis Gaarde overvejende omfatter 100 Acres Land, holdes Fjerkræet, der ofstest passes af Konerne eller Børnene, i Udbyg- ningerne, i hvis Nærhed de frit kan færdes, eller i lange Hønse- huse beklædte udvendig med Tagpap. Kunstig Opvarmning har været forsøgt, men med daarligt Resultat. Brugen af transportable Hønsehuse hindres en Del af den megen Sne; til Kyllingerne an- vendes de saakaldte trekantede »Canadian Poultry Houses«, der har en stor Rude i Syd- samt Dør i Østsiden. Disse Huse kan let skilles ad og flyttes i Græsmarken. De smaa Kyllinger sættes i de almindelige Tremmekyllingehuse, oftest trekantede af Form. For- uden Blandinger, som er de fremherskende, ses Plymouth-Rocks, *) I Toronto har Frelsens Hær oprettet et stort Filial og Optagelseshjem med tilhørende Landbrug, der ligesom Tilfældet er i Hadleigh i Sydengland ogsaa omfatter Fjerkræet, som man søger at vække Interesse for blandt de mislykkede Eksistenser, der fra Moderlandet sendes derover for om mulig at reddes for Samfundet.