Trafiklinier I Stor-København 1910-1940

12 virke som to Fangarme, som samler al den kommende ydre Trafik og leder den helt ind til Raadhuspladsen; denne fortræffelige over 1/g Mil lange Trafiklinie med 80—100 Alens Bredde kan Københavns Kommune gennemføre saa godt som uden en eneste Grunderhvervelse. For Frederiksberg Kommune er Forholdene næsten lige saa hel- dige. Blev der anlagt en 60 Alen bred Hovedgade paa det nedlagte Jern- baneterrain fra Vodrofvej til Frederiksberg Station, vilde Trafikken fra Godt- haabsvej (Rolighedsvej og Vinkelvej), Nyelandsvej, Fabriksvej og Finsens- vejsom nu har retvinklede og daarlige Forbindelser, uden et eneste Sving - HypI 9. Paris. De indre Boulevarder. 45 Alen. munde ud i denne nye brede Hovedgade og føres direkte ind til Forret- ningskvarteret. Det maa være alle klart, at den nuværende Ordning med de to alt for smalle Hovedgader: Gl. Kongevej og Vinkelvej en Dag vil hindre Kommunens fortsatte Trivsel. Denne »Frederiksberg Boulevard« kunde let forlænges helt ud til Dam- huskroen. Derefter vilde hele den store Trafik fra Vest forlade Vejen over den stejle Frederiksberg Bakke og gennem den ret smalle Vesterbrogade (Fig. 2) og i Stedet benytte denne nye brede Hovedaare; den forøgede Vejlængde fra Damhuskroen er kun 400 Alen. Inden mange Aar vil Gyldenløvesgade med dens to Udløbere være Københavns mest trafikerede Hovedaare. Man vil da have det Særsyn, at