Trafiklinier I Stor-København 1910-1940

13 en Storbys største Trafik ledes ad brede Gader fra dens yder- ste Grænser gennem gamle Bydele helt ind til Byens Hjerte — disse Vejanlæg vil derfor blive af den største Betydning for Fremtidens store og stadigt voksende Trafik. Ganske vist vil disse Gadeanlæg koste ret store Summer, men det, som ellers gør Hovedgadegennembrud saa kostbare, er de dyre Grund- erhvervelser, og netop de spiller jo her en ret underordnet Rolle, til Trods for, at Frederiksberg Boulevard næsten bliver 3/4 Mil lang. Der kan her blive Tale om Titusender og Hundredetusender, men man naar aldrig op til de Millioner, som Hovedgadegennembrud har kostet andre 10. Paris. Parkgade. Mellem Husrækkerne 187 Alen. Byer. Hvad Napoleon den Tredie i den Retning har udrettet for Paris, er velbekendt, men hans Gadeanlæg kostede ogsaa over 1000 Millioner Frcs., hvoraf den største Del sikkert er medgaaet til Køb af de Huse, som maatte brydes ned. I første Række vil brede Hovedgader være til Nytte for Trafik og Handel, men de vil ogsaa gøre anden Virkning. Ligesom Parker og Pladser virker som en Bys Lunger, hvorfra der spredes Luft og Sundhed ud til alle Sider, virker Hovedgaderne som store Luftkanaler, der presser frisk Luft ind i de smallere Sidegader: Fra Lersøparken ad Lersøboulevarden gennem det forbyggede Nørrebro og fra Damhussøen ad Frederiksberg Boulevard. Brede beplantede Gader, særlig naar Beplantningen er vokset til, f. Eks. som de nu dødsdømte Træer paa Nørre Voldgade, er som lang-