Trafiklinier I Stor-København 1910-1940

15 fikerede Bybanestation Friederichsstrasse i Berlin, hvor de var fra 17—31 Sekunder. Som Følge af de korte Stationsophold behøver Afstanden mel- lem Togene ikke at være ret stor, 2—21/2 Minut for Damptog, for elek- triske Tog endnu mindre. Ekspeditionspersonalet er mindre end ved al- mindelige Jernbaner, da den uregelmæssige Godstrafik fordrer stort Mand- skab, som jo her helt bortfalder; ved mindre Stationer paa Berlins Bybaner findes kun en Dame til Billetsalg, en Portør og en Stationsforstander. Anlægget af saadanne Bybanelinier plejer at være meget bekoste- ligt, da man netop skal bryde gennem de Kvarterer, hvor Grunden er kostbarest. Af Hamborg kan man lære meget, da København i Indbyg- gerantal naar Hamborgs nuværende Størrelse inden 20 Aar. Her anlægges 12. Berlin. Bybane. i denne Tid en Bybane for ca. 67 Millioner Mark, hvoraf ikke mindre end de 26 medgaar til Grunderhvervelser. Disse 26 Millioner maner os stærkt til ogsaa i denne Retning at være forudseende. Bytrafikken med kortere Afstande vil stadig benytte vort fortræffe- lige Sporvognsnet, hvorimod Trafikken med de længere Afstande vil fore- trække Bybanerne. Bybanelinierne skal derfor forbinde Forretningskvar- teret med de fjærnere Bydele og Villabyer, saaledes at de saa direkte som muligt passerer gennem de nuværende Bydele i København, medens de længere ude bør have saadanne Retninger, at de spredes ud over alle de kommende Kvarterer. Forretningskvarteret koncentrerer sig mere og mere om Raadhus- pladsen og den nye Hovedbanegaard, hvoraf følger, at Bybanerne ube- tinget bør udgaa herfra. Den nye Jernbaneordning vil forandre Byen meget