Trafiklinier I Stor-København 1910-1940

5 udskrev Kommunen i Januar 1908 en stor Konkurrence for at bestemme Beliggenheden af alle Hovedgaderne og Parkerne m. m. i det fremtidige København. En saadan Forudseenhed kan ikke prises højt nok, men desværre vil alle disse gode Forhold kun fremkomme i de Kvarterer, som bygges paa selve Københavns Grund, medens Nabokommunerne sorgløst bygger videre langs Fremtidens Hovedaarer efter den tidligere nævnte Recept: Villakvarterer med dertil svarende Vejbredde og Ombygning til smalle Gader, dog med de Hensyn til luftigere Bebyggelse, som Kommunernes Byggelove fordrer; det vil altsaa sige, for Gentofte og Frederiksberg Kom- mune 30 Alen, i de andre Kommuner endog kun 16 —20 Alen. Man maa 2. Vesterbrogade, ca, 30 Alen. (Stenders Kunstforlag). derfor være forberedt paa, at efterhaanden som Ombygninger og Nybyg- ninger fremkommer i Københavns to nærmeste Kommuner, vil Hoved- gaderne i disse faa samme Bredde som Vesterbrogade mellem Frederiks- berg Allé og Søndermarken (Fig. 2); de andre omtrent Strøgets Bredde (Fig. 1). Københavns Kommune forlanger derimod, som absolut Minimum, Frederiksborggades Bredde, 40 Alen (Fig. 3), og søger at faa en Række nye Hovedaarer med en endnu større Bredde. Den udvider saaledes Gyldenløvesgade til samme Bredde som Aaboulevarden (60 Alen); alle Vejene i og om Fællederne bliver ogsaa 60 Alen (Fig. 4); senere vil komme endnu bredere Gader, f. Eks. en 100 Alens Boulevard fra Fællederne gen- nem Lersøparken til den kommende Uttcrslevmosepark. Til Sammenligning kan nævnes, at Nørre Boulevard er 80 Alen bred og Unter den Linden i Berlin 90 Alen.