Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

5 mes. Man siger derfor at Bandet har 32| Gange saa stor Modtageevne, for Barmen, som Qviksolvet, eller naar man betragter den til Opvarmingen indgaaede Barmemængde, at det har 32| Gange saa megen Varmefylde. En Sammenlig- ning ved lige Maal af Legemerne vilde give langt mindre Forskelligheder. I saa Fald vilde Oviksølvets Varmefylde være 13,6 - 0,031, altsaa omtrent 0,42 istedetfor 0,031. Man kan ogsaa prove Legemernes Varmefylde ved at lade Legemer afkjoles i Vand, uden at blandes dermed. Her- paa grunder^sig Num ford s Calorimeter. Varmen gjor de haardc Legemer blödere, de skjore sei- gere ; stiger den til en vis Grad, gjor den dem draabeflydende,' ved en endnu hoiere, gjor den dem til Damp eller 'Lust. Vel gives der nogle Legemer, der vorde haardere eller fkjo- rere veh Varmen, men dette sinder ikkun Sted, hvor andre che- mifke Forandringer medvirke. Naar et fast Legeme vorder flydende, forsvinder Varme, altsaa frembringes Kulde. Erempler: 1 Pd. stødt Jis til 0° blandet med 1 Pd. Vand til 75°, smelter ganske, men bringer Barmen ned til 0°. Salt og Jis smelte ved deres^ chcmiske Virkning, og frem- bringe Kulde. Skcdevand, heldet paa Jis, bringer denne til at smelte hurtigt og frembringer stærk Kulde. Naar et flydends Legeme vorder fast, frembringes Varme. Exempel: 1 Deel brændt Kalk danner med lidet over | Band en tør Forbindelse, som vi kalde lædsket Kalk, og paa samme Tid frembringes Barme. Overgangen til Fasthed er altid ledsaget med en Bestræ- belse til at antage en bestemt Figur, ^Krystallisation,.hvilken ofte er utydelig, men ofte ogsaa meget tydelig. Ved denne Delenes nye Ordning, kommer ofte Legemet til at indtage et større Num, f. Er. Jis indtager mere Rum, end Vandet,