Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

hvoraf den er dannet. I Vandet mærker man endog denne Rumforandrkng nogle Grader over Stivningskulden. Vand indtager nemlig sit mindste Rum ved omtrent 4° (ester Rum- ford 4,35°, Hzistrsm 4,1°, Mlmcke 3,78°, Stampfer 3,75°), og udvider sig ligesaavel naar det afkjoles derunder, som ud- vides derover. Den Kraft, hvormed Vand udvider sig ved Overgangen til Jis, kan sprænge Bomber. Jis, som toer, kan ikke vorde varmere Vand, som fry- ser, ikke koldere end 0°. Nulgraden er da det Vendepunkt, hvor Vandet ved lidt mere Kulde vorder Jis, men Jis ved lidt mere Varme vorder Vand. Det kaldes derfor baade Toe- ningspunktet og Frysepunktet eller og Jispunktet. Fordampning frembringer Kulde. Erempel: En befugtet Haand vorder kold, medens den tørres i Luften. Jo lettere en Wædske fordampes, jo mere Kulde frembringer den; mere end Vand afkjoler Viinaand, endnu mere Æther, atter Svovelkulstof og endnu mere draabe- flydende Svovelsyrling. Kjølingen under Træer hidrører ei blot fra Skyggen, men ogsaa fra Uddunstningen. Menneskets Uddunstning afkjoler ham. Tør Luft synes let og kjolig, formedelst den frie Ud- dunstning ; dunstfuld Luft tung og trykkende, fordi den hin- drer Uddunstningen. Dampes Fortætning giver Varme. Man forstaaec heraf, at man kan bringe Vand i Kog ved at lede Damp dertil, og at man kan varme Værelset med Damp. Den Varme, som Legemerne give fra sig ved Overgan- gen fra Damp til Draaber, eller fra Vædske til Fasthed, var for paa en for Sandserne ukjendelkg Maade deri, og kaldes i denne Tilstand lønlig Varme eller Lonvarme, ogsaa bunden Varme. I den for Sandserne kjendelige Tilstand