Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

kaldes den ksendelig Varme, Kjendövarme, eller og frie Varme. Kogning finder Sted i en Vædffe, naar deri udvikles Dampe, som danne Bobler, der holde Ligevægt mod Luftens Tryk, Jo ringere Luftens Tryk er, jo mindre Varmegrad behø- ver da en Vædffe, for at koge. Paa hoie Bjerge lettere Kogning. I det lufttomme Rum koger lunkent Band. De mere letfordampelige (flygtige) Vædffer koge deri endog ved en Varmegrad, der er dybt under Ilspunktet. Det er ikke Kogningen, der gjor Kjod og andre Fødevare møre, men den Hede, hvorfor de udsættes. Man sparer der- for Brændsel, naar man noics med at drive Varmen næsten til Kogepunktet, og kun lader Fødevarene koge forsaavidt de skulle skummes- Naar Kogningen er begyndt, hindrer den raske Fordamp- uing Varmegraden fra at stige. Derfor er Kogepunktet ved Luftens Middeltryk det ene Endepvnkt af vor Maalestok for Barmen. Man kan derfor koge Band i Papiir og i Bly. Man kan frembringe en stærk Kulde, ved at lade flyg- tige Vædffer koge i det lufttomme Rum, i det at al den Varme, som tilstrommer fra Nabodelene, anvendes til Kog- ningen. Naar man hindrer Dampene fra at forlade en Vædffe, medens den hedes, saa kan Vædsken deri naac en hoicre Varme, idet at Dampene, ved deres Tryk paa'Vædsken, hindrer Dan- nelsen af nye Dampe. Herpaa grunder sig Papins gry- den eller Digestor, hvori man kan koge Been til Ge- lee ; og lettere opløse adskillige Materialier til Fernis. 2E o l i p i l a, 2Eolskuglen, er en Kjcedel, som har en meget snæver Aabning, og hvori man sætter en Bædffe i Kog, faa at Dampen« fare ud af en meget snæver