Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

8 Aabning. Man kan fruge dem til at oppuste Ild, og man kan frembringe en stor Hede ved dem, naar man fylder dem med Viinaand, og antænder dennes Damp. Naar en Overflade er meget heed, vil Vand, som gy- des derpaa, holde sig meget længe, uden Fordampning. Man kalder dette det le id en fro stiske Forsog. Helder man en Draabe Vand- i en stærkt ophedet Sølv- flee, vil den i Førstningen løbe om, og meget lidet formindske sig; men ved en vis Nedsvaling vil den pludselig fordampe. Destillationen bestaaer i at lede Dampene fra en ophedet Materie til et koldere Rum, hvor de atter fortættes til Draaber. Destillationens Hensigt er, at stille en flygtigere Ma- terie fra en anden mindre flygtig, mere ildbestandig. Saaledes renses Viinaand fra Band, Band fra jordagtige Dele: den flygtigere gaaer over, den ildbestandigere Bestand- deel bliver tilbage. Den flygtige Bestanddeel er ei altid den ædlere; man kan f. Ex. rense Svovelsyre fra Band, ved at destillere dette derfra, saa at Syren alene bliver tilbage. ' At man fluide kunne forædle en Materie, som ikke er famt -mensat af ulige flygtige Dele, ved Destillation, er en nu næsten forældet Fordom. Ved Destillationen er Dampens Fortætning ved Afkjo- ling af yderste Vigtighed. Lige Svalerør; Kjoleflanger; brudte Svalerør; GeddaS Maskine; Brøndums Svalemaskine. Dampene afsætte under Afkjolningen ^en stor Mængde Varme, som kan benyttes. Edvard Adams Destilleerredskab; Cellier-Blumenthals og Derosnes sammenhængende Destillation; Groenings Destilleer« indretning; Brøndums Mæskevarmer.