Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

 Naar Dampe, som ved Fortætningen vorde faste, udvik- les og henledes til et koldere Sted, kaldes dette Subli- mation. Kampher og Svovel renses ved Sublimation: Den rene Indigo udstilles ved Sublimation, dog endnu et til Brug. Regn kan betragtes som en i Naturen foregaaet Destilla- tion; Snee som Sublimation. Regnvand og Sneevand, især det sidste, ere derfor frie for jordagtige og saltagtigc Dele, ligesom det destillerede Band. Den Vædske, hvoraf en Damp er udviklet, kaldes dens S tam væd ske. Enhver Damp maa ved dens Stamvæd- skes Kogning holde Ligevægt med Atmosphærens Tryk; alt- saa have alle Dampe lige Spændkraft ved deres Stamvædffes Kogepunkt. Reen Viinaand koger ved 75|°; Vand ved 100 °. Der- for har Viinaandsdamp ved 85|0 samme Spændkraft, som Banddamp ved 110°; og' ved 65|° har hiin samme Spænd- kraft, som denne ved 90°. Spændkraften af Dampe, som ere, i Beroring med en ufordampet Deel af deres Stamvædske, hvorfra de kunne faae ny Tilgang af Materie, stiger i et betydeligt Forhold til Varmegraden. Luftarterne udvide sig 0,00375 for hver Grad, ligesaavel som Dampe, der ei staae i Beroring med Vanb. Deres Ud- videlse er eensformig, hvorfor Lustthermometere bedst tjene til Grundmaal for Varmen; men da dette ikke er saa beqvemt i Brugen, anvendes Qviksolvthermometrel nicest. Ved en stærk Afkjoling har man fortættet adskillige Luft- arter til Draabelilstand, s Ex. Svovelsyrlknq, og ved en stærk Sammentryknittg har man bragt de fleste Luftarter til denne Fortætning.