Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

10 Luftarter ere Dampe, hvis Stamvcedffes Kogepunkt staaer under 0°. Jo lavere den Varmegrad er, hvorved en Vædske for- dampes, jo tyndere er Dampen. Sammentrykker man den, saa stiger Varmegraden, og man har en tættere Damp, af hoiere Varmegrad. Den Mængde af Varme, som medgaaer til en For- dampning, rettec sig derfor efter Vægten af den fordampede Masse, enten saa Fordampningen skeer ved en hoi eller lav Varmegrad. Man sparer da ikke Brændsel ved at destillere i det luft- tomme Rum. I en kogende Vædske udvikles kun Dampbobler, hvor den berører faste Dele. Man kan derfor paaskynde Fordamp- ningen ved indstroede smaa faste Legemer. Naar et Rum er fyldt med saa megen Damp, som det ved den tilstedeværende Varme kan optage, saa vil en Afkjo- ling eller Sammentrykning forvandle en Deel af Dampen til Vædske. Faaer det mere Varme, saa kan mere Vædske deri forvandle sig tll Damp. Bringer man et koldere Legeme ind i et saadant Rum, saa vil det beflaae sig med Dampe, indtil det har naaet den Varmegrad, ved hvilken Dampene vilde med storste Tæthed fylde Rummet. Det luftfyldte Run, optager ligesaamegen Danip, som det lufttomme. Staaer Varmegraden deri over den, der be- hoves til Vedligeholdelsen af den nærværende Mængde af Damp, saa kan en storre Mængde modtages, og man tilskri- ver Luften for saa vidt Torhed. Jo mere Mængden af Dam- pene deri nærme sig til at fylde Rummet ved den stedfirldende Barme, jo mindre tor, eller jo mere fugtig viser den sig.