Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

15 Straalevarmen tilbagekastes mere eller- mindre fra alle Overflader; dog langt mere af blanke end af ublanke. Ifølge en ogsaa for andre Virkninger gjeldende Naturlov, skeer Tilbagekastningen saaledes at Udfaldsvinkelen er liig Indfaldsvinkelen. Med Huulspeile kan man samle Barmen til et lidet Rum, og derved forstærke den. Straalevarmen tilbagekastes ligesaa vel i det den vil trænge ub af Legemet, som i det den vil trænge ind. Kar med en blank Overflade, og fyldte med en Masse, der enten er varmere eller skoldcre end Luften, vedligeholde deres Varmegrad længere end naar Overfladerne ere ublanke. Man kan derfor sige: Blankt skyer baade Varme og Kulde. /Bedækninger, sammensatte af mange smaa glatte Lege- mer gjore Varmens Gjenncmgang ett stor Modstand. Exemp- ler: Peltsværk, Fjeder, Straabedækning. Kakkelovnsfkiærmes og dobbelte Vinduers Nytte beroer paa Tilbagekastning. Heraf indsees ogsaa hvor nyttigt det er, at give store .kogekjedler et Laag af to Plader med Luft imellem. Alle Legemer tilsende hinanden Varmestraaler. Ethvert modtager og giver bestandigt. som giver mere end det modtager, afkjoles; det, som modtager mere, varmes. Iordens ved Solen varmede Overflade afkjoles bestandigt ved at udstraale i Luften. Saalænge den om Dagen faaer mere Varme, end den giver, stiger Varmen; naar det Mod- satte fleer, falder den- Ligesaa i Løbet af Aaret. Af Skyerne faaer Jorden noget af den udstraalede Varme tilbage. Klar Luft er derfor ^ledsaget af Kulde. Duggen hidrører fra Dunsternes Fortætning, ved at komme i Berøring med de ved Udstraaling afkjølede Legemer. Høie Bjerges Kulde beroer især paa Udstraalningen. Af- kjølningen ved Linde og ved Uddunstning bidrager det Vorige.