Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

i 16 Formedelst denne Kulde fortættes Dampene i Luften saa let om hoie Bjerge, og danne der Skyer, ja frembringe Kilde- * væld. Jo varmere et Legeme er, jo mere Varme taber det hvert Dieblik til Omgivelsen. Jo mindre et Legems Parme- grad er forskjellig fra Omgivelsens, jo længere vedligeholder den sig; dog forholde sig ikke Afkjolningerne noie som Over- skudene, men nærme sig desto mere hertil, jo mindre Vcrrme- forskjellen er. Jo hoiere Varmegrad et Legeme har, jo lettere trænge de derfra udgaaende Straaler gjennem Glas og andre gjennem- sigtige Legemer. Som bekjendt frembringer Lyset Varme, men langt fra ikke lige stærk i alle Legemer. Zo mere gjennemsigtigt e(Le- geme er, det er: jo mere uhindret Lyset gaaer derigjennem, jo mindre varryes det. Jo mere Lys et Legeme kaster tilbage, jo mindre vil det ogsaa, alt øvrigt ellers sat lige, opvarmes deraf. Blanke Legemer derfor mindre end ublanke, hvide mindre end sorte, lyse mindre end morke. Med andre Ord: Ly set frembringer ikkun Varme for saa vidt det forsvindersom Lys. Stærk Gnidning og Sammenstod maa frembringe Varme, der endog kan gaae over til Glødning. Exemplerne ere nok- som bekjendte. At flaae Ild henhorer hertil. Ved Sam- menstodningen af 2 haarde Legemer afstodes en liden Deel, som ved den heftige Gnidning er bleven glodende. Enhver heftig chemisk Virkning frembringer Varme. Man kan af alt det Foregaaende slutte, atden ubekjendte Aarsag til Varmen ligger skjult i alle Legemer, og kun behover at sættes ienvisVirksomhed, for atyttre sig somVarme.