Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

r M il ' 186 Extractivstof, Plantesyrer og mange Salte. Vkinaand kan an- tændes uden i Forveien at ophedes og giver ved Forbrænding Kulsyre og Vand; ved ringe Varme tiltrækkes en mindre Mængde Ilt og der dannes Eddikesyre og Vand. Viinaan- dens Styrke bestemmes ved A r ce o m e t r e t (R i ch t e c s, Tral- les, Spcndrups). Spendrup har 16°, Vand viser paa samme 0°, og Viinaand, som endnu indeholder 0,07 Vand, viser ved 9° R 16°. Dens Sammensætning er C8 H24- O4. Et Maal Alkoholdampe bestaaer af 1 Maal oliedan- nende Gas og 1 Maal Vanddampe, sammendragne til 1 Maal. Bed Tilberedning af Viin af Druer lader man Druesaf- ten gaae i Gjæring uden Destillation. Bil man have krafti- gere Vine, indkoges Saften før Gjæring, og man erholder da kogte Vine. Mousserende Bine, som Champagne, faae deres brusende Egenskab ved Aftapning paa Flasker førend Gjæringen er til Ende,', hvorfor de langsomt udvikle Kulsyre, hvilken indeholdes i selve Vinen, og udvikler sig først luftfor- mig, naar Trykket hæves ved Flaskens Aabning. Vinens be- rusende Egenskab afhænger bloc af den indeholdte Viinaand, hvorfor Binen taber sin Kraft, ngar Viinaanden asdestilleres. Frugt vi in (Most), tilberedes af indenlandske Frugter. Dl beredes af forfljellige Kornarter, som først dannes til Malt; den ved varmt Vand uddragne Opløsning o: Urt, kpges og, efter Tilsætning af Humle, afkjøles Urten hurtigt til den Temperatur, hvorved den skal gjære. Rom faaes af den vestindiffe Sukkersaft, som ikke kan krystallisere. Arrak af Riis. Cognac og Sprit af Biin. Spirituose Vædffer gaae ester endt Viingjæring under de ved Gjæringerne omtalte Betingelser over i Eddikegjcering, hvorved der altsaa dannes: