Naturvidenskabelige Fragmenter

5 mellem to af disse Vinkler afhængige Længder, som man kalder deres Sinus, er ved samme Stof uforandret ens. Maaler man altsaa ved de mest forskjellige Vinkler hver af disse to Længder med samme Maalestok og dividerer det længere Maal med det kortere, saa vil man finde, at hvormeget de enkelte Længder end variere, bliver Kvotienten mellem disse to Størrelser dog altid nøjagtig den samme. Man kalder denne Kvotient vedkommende Stofs »Brydningskoefficient«. Videnskab er en organisk Bygning, og nøjagtige Maalinger give denne videnskabelige Organisme dens Fasthed. Uden den foregaaen.de, paa nøjagtige Maa- linger baserede Opdagelse af Sinusloven vilde man ikke have været i Stand til at forklare Regnbuen. Atter og atter havde man bestemt Vinklen mellem Regnbuen og Solen og stadig fundet denne Vinkel konstant. Dette Guddomstegn var i saa Henseende altid uforanderligt. En Linie, trukken fra Solen til Regnbuen, og en anden Linie fra denne til Iagt- tagerens Øje dannede altid en Vinkel af 41° med hinanden. Hvorfra stammede denne uforanderlige indbyrdes Stilling, denne haardnakkede Holden fast ved en bestemt Vinkel? Newton tilskrev De Domi- nis *) Æren for at have besvaret dette Spørgsmaal; i Virkeligheden skyldes det dog Descartes's Geni. *) Erkebiskop af Spalatro og Dalmatiens Primas. Han flyg- tede 1616 til England, blev Protestant og Dekanus af Wind- sor. Han vendte senere tilbage til Italien og antog atter den katholske Tro, men udleveredes til Inkvisitionen og døde i Fangenskab.