Naturvidenskabelige Fragmenter

171 ligt; og det bliver kun ved Sammenligning med mindre gode Medskuespillere, der ved Tiæk, som tilhøre Skuespilleren og ikke Rollens Person, er- indr© os om vor Fiktion, at vi lærs 6n første Rangs Skuespiller at kende. Saaledes forholder det sig ogsaa med de op- tiske Skuffelser, naar vi faa rigtig Indsigt i deres Mekanisme. Vi vide, at den Forestilling, som det sanselige Indtryk fremkalder i os, er urigtig; det er imidlertid ikke til Hinder for, at denne Fore- stilling kan vedblive at staa levende for os. Og medens det hos Skuespilleren maaske kun er kon- ventionelle Former for Klædedragten, en vis Be- vægelse eller Talemaade, som vedligeholder Fik- tionen, og vi i det højøste v©d lidenskabelige Ud- brud kunne tænke paa en naturlig Forbindelse mellem Følelsen og de Tegn paa denne, som Skue- spilleren fremfører, saa have vi ved Sanseiagttagel- serne at gøre med Forestillinger, der selv efe be- tingede af vore Sansers Natur og derfor langt sjeldnere tillade Undtagelser end Formerne for det menneskelige Livs Sæder og Skikke. Vi ha've saa at sige hver Dag utallige Gange erfaret, at naar en Genstand ved en vis Stilling af Øjnene liai frem- bragt Lysfornemmelse i de og de Nervetraade i begge vore Øjne, saa maa vi strække vor Arm et saa og&saa langt Stykke ud eller gaa saa og saa mange Skridt for at naa Genstanden. Derved tilveje- bringes der uvilkaarlige Forbindelser mellem det bestemte Synsindtryk og den Afstand og Retning, hvori Genstanden er at søge, og derved opstaar » Å '4*7£ 'W. '