Naturvidenskabelige Fragmenter

173 øves og ligesom opdrages, giver en god Forklaring af den Sikkerhed og Nøjagtighed, hvormed vore Øjne ere konstruerede med Hensyn til Bedømmelsen af Genstande i Rummet. At vi kunne lære at bruge vort Legemes Organer med en Nøjagtighed, der overtræffer de kunstigste Maskiner, viser Jonglørens Øvelser og Billardspillerens Stød. Vi ere imidlertid alle saa at sige Jonglører med Øjnene: thi vi have i hvert Fald øvet os langt stadigere og meget længer i Bedømmelsen af vore Synsobjekter, end vore gymnastiske Kunstnere i deres Kuglespil og Balanceøvelser; men vor Kunstfærdighed vækker ingen Opsigt, fordi enhver af os kan udføre de samme Kunststylfker. Idet vi lære' at se, lære vi kun at knytte Fore- stillingen om en vis Genstand sammen med ^isse Fornemmelser, som vi iagttage. De Mellemled, hvorved Fornemmelserne fremkomme, interessere os imidlertid slet ikke, og uden videnskabelig Under- søgelse lære vi dem heller ikke at kende. Til disse Mellemled hører da ogsaa det optiske Billede paa Nethinden. Den Omstændighed, at det staar paa Hovedet og vi dog se Genstandene i opret Stilling, har vakt stor Forbavselse og givet Anledning til en Mængde unyttige Forsøg paa at forklare dette Forhold. Erfaringen har lært os, at en Lysfor- nemmelse i visse af Synsnervoiis Traade bøtegnei, at der findes lyse Genstande for oven i Synsfeltet, en Lysfornemmelse i andre Traade, at der findes lyse Genstande for neden i Synsfeltet. Hvor disse Traade imidlertid ligge paa Nethinden eller i Syns-