Naturvidenskabelige Fragmenter

196 Mange Stjerneskud findes fordelte i Verdens- rummet uden nogensomhelst Orden; det er sand- synligvis saadanne, hvis Bevægelser allerede ere bievne forstyrrede, ved Planeternes Indvirkning. Men der gives ogsaa tættere Sværme, der bevæge sig i regelmæssige, elliptiske Baner og skære Jord- banen paa bestemte Steder, saa at de stadig ses paa visse Dage af Aaret. Dette gælder saaledes for hvert Aars 10de August, og hvert 33te Aar nogle Aar itræk for den 12te til 14de November. Mærkeligt er det, at visse Kometer bevæge sig i disse Sværmes Baner; man antager derfor, at Kome- terne lidt efter lidt opløses i Meteorsværme. Dette er en betydningsfuld Proces. Hvad Jor- den gør, gør utvivlsomt ogsaa de andre Planeter, og i en endnu langt højere Grad Solen, til hvilken alle de mindre Legemer af vort System maa søge, desto hurtigere, jo mindre de ere. Jorden og Pla- neterne have i Millioner af Aar fejet løse Masser i Verdensrummet sammen og holde fast paa, hvad de engang have draget til sig. Men deraf følger, at Jorden og Planeterne engang have været mindre, end de nu ere, og at der har været mere Masse spredt i Verdensrummet end nu; og tænke vi denne Betragtning til Ende, fører det os hen til en Tilstand, hvor maaske al den Masse, som nu er ophobet i Solen og Planeterne, sværmede om i Verdensrummet uden fast, indbyrdes Sammenhæng. Tænke vi fremdeles paa, at Meteoriternes smaa Masser, saaledes som de nu falde, ogsaa maaske ere voksede ved at de lidt efter lidt have opsamlet