Naturvidenskabelige Fragmenter

206 sig i Planeternes Bevægelse. I det mindste kan ikke hele Solens Varmeudstraaling frembringes paa denne Maade, i det højeste kun en Del, selv om denne maaske er ikke ubetydelig. Men. naar vi nu ikke kende nogen Kraftydelse, der er tilstrækkelig til at dække Varmeudstraa- lingen fra Solen, saa maa denne fra tidligere Tider have et Forraad af Varme, som den giver ud lidt efter lidt. Men hvorfra har den dette Forraad? Ja vi ved, at kun kosmiske Kræfter kunne have skabt det. I dette Tilfælde kommer den tidligere omtalte Hypotese om Solens Oprindelse os til Hjælp. Naar Solens Stofmasse engang har ligget spredt i det kosmiske Rum og saa har fortættet sig, det vil sige, at dens enkelte Dele ere faldne paa hver- andre under Indflydelse af den himmelske Tyngde, naar da den opstaaede Bevægelse er bleven stand- set ved Gnidning og Stød, hvorved der frembragtes Varme, saa maatte de ved en saadan Fortætning opstaaede unge Verdenslegemer tage et overordent- ligt stort Varmeforraad med sig. Antages Solens Varmefylde lig Vandets, saa giver en Beregning, at Solens Varmegrad vilde kunne være steget til 28 Millioner Grader, hvis hele denne Varmemængde uden nogetsomhelst Tab havde været samlet i Solen. Dette kan dog ikke være Tilfældet, idet en saadan Temperaturstigning vilde have været den største Hindring for Fortæt- ningen. Det er langt mere sandsynligt, at en stor Del af den ved Fortætningen frembragte Varme er begyndt at straale ud i Rummet endnu, førend