Naturvidenskabelige Fragmenter

 209 os tilbage til samme Begyndelsestilstand. Kant- Laplaces Hypotese viser sig at være et af disse lykkelige Greb i Videnskaben, som i Begyndelsen forbavse os ved deres Dristighed, men derefter komme i saa mangfoldige Vekselforhold til andre Opdagelser, at vi tilsidst blive fortrolige med dem. I dette Tilfælde er der jo endnu en anden Om- stændighed, som har bidraget væsentligt hertil, nemlig den Iagttagelse, at de Omdannelsesprocesser,, som denne Teori forudsætter, endnu stadig gaa for sig om end i mindre Maalestok, ligesom alle Stadierne i hin Omdannelse endnu eksistere den Dag i Dag. Som vi ovenfor have set, vokse ogsaa i Øje- blikket de allerede tidligere dannede store Legemer ved Tiltrækning af de i Verdensrummet spredte Masser under Ledsagelse af Varmefænomener. Ogsaa den Dag i Dag drives de mindre Legemer ved Modstanden i Verdensrummet langsomt hen imod Solen. Endnu finde vi paa Fiks stjernehimlen over 5000 Taagepletter, af hvilke de tilstrækkeligt lysstærke i Reglen give et Farvespektrum af fine lyse Linier, saaledes som vi se dem i Spektrene af flydende Gasarter. Taagepletterne ere dels om- trent runde, de saakaldte planetariske Taager, dels af ganske uregelmæssig Form som den store Taage i Orion, dels ringformige som Taagen i Jagthunden. De lyse som oftest kun svagt, men med hele deres Flade, medens Fiksstjernerne altid kun skinne som lysende Punkter. I mange Taager kan man skelne smaa Stjerner, Helmholtz og Tyndall: Fragmenter. 14