Naturvidenskabelige Fragmenter

210 desto flere, jo bedre Teleskoper man benytter til deres Analyse. Saaledes kunde før Spektralana- lysens Opfindelse Herschéls tidligere Anskuelse anses som. højst sandsynlig, nemlig den, at hvad vi saa som Taage, kun vare Hobe af meget fine Stjerner, altsaa andre Mælkevejssystemer. Spektralanalysen har nu imidlertid ved mange Taagepletter, der indeholde Stjerner, ogsaa vist et Gascentrum, medens virkelige Stjernehobe kun vise glødende, faste Legemers kontinuerlige Spektrum. I Reglen har Taagepletternes Spektrum tre tydelige Liniei, af hvilke den ene i blaat tilhører Brint, den anden i blaagrønt tilhører Kvælstof (eller maaske Ilt), medens Oprindelsen til den tredie mellemliggende er ubekendt. Desuden ser man ogsaa Spor af andre lyse Linier, undertiden ogsaa Spor af et kontinuer- ligt Spektrum; men de ere alle for lyssvage til at tillade en nøjagtig Undersøgelse. Man maa her- ved lægge Mærke til, at Lyset fra møget lyss'vage Genstande, der give et kontinuerligt Spektrum, ud- bredes gennem Spektroskopet over en stor I lade og derfor bliver meget svækket, ja endog usynligt, medens det udelelige Lys fra lyse Gaslinier holdei sig* sammen og derfor endnu kan ses. I hvert Fald viser Taagepletternes Spektrallys, at den allerstørste Del af deres lysende Flade tilhører Gasarter, blandt hvilke Brint udgør en meget væsentlig Bestanddel. Ved de planetariske, kugleformede eller skivefor- mede Taager kunde man tro, at Gasmassen har naaet en vis Ligevægtstilstand; men de fleste andre Taagepletter vise højst uregelmæssige Former, der