Naturvidenskabelige Fragmenter

 211 aldeles ikke svare til en saadan Ligevægtstilstand. Da de desuagtet ikke eller kun umærkeligt have forandret deres Skikkelse i den Tid, man har kendt og iagttaget dem, saa maa de enten have meget ringe Masse eller være umaadelig store og i en uhyre Afstand. Det første Alternativ er ikke meget sandsynligt, fordi smaa Masser ogsaa meget snart ville afgive deres Varme; der bliver altsaa kun den anden Antagelse tilbage, at de have urnaade- lige Dimensioner og Afstande. Til de Taagepletter, der foruden Gaslinierne ogsaa vise det kontinuerlige Spektrum af glødende, tættere Legemer, slutte sig dels uopløste, dels i Stjernehobe opløselige Pletter, der kun vise den sidste Slags Lys. Foruden disse Myriader af Verdener, der ere under Dannelse, iagttager man paa Himmelhvæl- vingen de utallige lysende Stjerner, hvis Tal stadig øges, efterhaanden som Teleskoperne blive mere fuldkomne. De ligne vor Sol i Størrelse, i Lys- kraft og i den kemiske Beskaffenhed af deres Over- flade, om man end træffer forskellige Afvigelser i Henseende til de enkelte Grundstoffer, som de inde- holde. Man finder imidlertid i Verdensrummet ogsaa et tredie Stadium, hvorfor man har uomstødelige Beviser, nemlig de udslukkede Soles. For det første har man temmelig hyppige Eksempler paa pludse- ligt opdukkende nye Stjerner. 1572 iagttog Tycho Bralie en saadan, der i hele to Aar var synlig, stod fast som en Fiksstjerne, svækkedes lidt efter lidt. 14*