Naturvidenskabelige Fragmenter

215 maaske anse for i Spiren at være beslægtet med vort eget Liv, i hvor afvigende Former det end senere maatte ytre sig, alt efter Tilstandene paa dets nye Bolig. Hvorledes det nu end er, saa gyser vor moralske Følelse ved Tanken om, at al levende Skabning paa denne Jord engang, om end i fjerne Tider, skal forgaa, tilbage for det Spørgsmaal, om hele dette Liv kun er et endeløst Spil, som raa Magt engang skal tilintetgøre. Under Lyset af Darwins store Tanker begynde vi at indse, at ikke blot Lyst og Glæde, men ogsaa Smerte, Kamp og Død ere de mægtige Midler, ved Hjælp af hvilke Na- turen uddanner sine finere og mere fuldkomne Livs- former. Og særlig vi Mennesker vide, at vi i vor Intelligens, Statsordning og Moral tære paa den Arvelod, som vore Forfædre have erhvervet til os gennem Arbejde, Kamp og Ofre, og at alt, hvad vi tilkæmpe os i samme Retning, vil forædle vore Efterkommeres Liv. Derfor kan den enkelte, der arbejder for Menneskehedens ideale Maal, selv om dette sker i en beskeden Stilling og i en snæver Virkekreds, uden Frygt bære den Tanke, at hans egen Bevidsthedstraad engang vil briste. Og dog kunde selv saa frisindede og storttænkende Mænd som Lessing og Straus ikke forsone sig med Tan- ken om en endelig Tilintetgørelse af alle levende Væsener og dermed af Resultaterne af alle svundne Generationers Stræben. Vi kende nu ingen paa videnskabelige Iagt- tagelser grundet Kendsgerning, der skulde antyde