Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
kun give Fordel, naar Varerne afsattes hurtigt, og dertil ud-
fordredes et større Afsætningsomraade, end der sædvanlig
havdes ved eet Uddelingssted, og for at skaffe sig større Af-
sætningsomraade, er det hovedsagentlig, at Foreningerne under-
tiden har oprettet Filialer. Men den Fordel, der herved op-
naaedes, har nu det store Fællesindkøb skaffet Foreningerne i
større Maal, end de har kunnet opnaa ved Anlæggelse af
Filialer, saa af den Grund er saadant herefter unødvendigt.
Derimod kan der være andre Grunde, der kan tale for, at
en Del nærliggende Foreninger slaar sig sammen saavel om
fælles Regnskab som om fælles Forretnings- og Regnskabs-
fører, eller — hvad der er det samme — at der i en Egn op-
rettes een Brugsforening med flere Uddelingssteder, thi derved
kan der opnaas væsentlige Fordele. Det er nemlig forholds-
vis lettere at føre Regnskabet over een Brugsforening med flere
Filialer, end at føre flere selvstændige Foreningers Regnskab,
og det er lettere at faa een kyndig og dygtig Forretningsfører,
end det er at faa een ved hvert enkelt Udsalgssted. Endvidere:
Ihvorvel der ikke kan eller bør være Tale om Konkurrence
mellem Brugsforeninger, kan dette, at der i de forskellige
nær hinanden liggende Brugsforeninger mulig ansættes for-
skellig Udsalgspris paa de samme Varer, let give Anledning
til Misforstaaelse og Utilfredhed hos Medlemmerne. Tages
der f. Eks. en Øre mere for et Pund Kaffe i A. Forening,
end der tages i B. Forening, da er Medlemmerne af A. For-
ening utilfredse, selv om B. Forening tager to Øre mere for
et Pund Sukker end A. Forening, hvilket paa den anden
Side giver Anledning til Misfornøjelse i B. Forening — skønt
der aldeles ingen Grund er til Misfornøjelse i nogen af For-
eningerne, da hver af dem tilbagebetaler sine Medlemmer i
Dividende, hvad de mulig har betalt for meget for Varerne.
Men naar disse Foreninger sorterer under eet fælles Regnskab
og har fælles Priser, bortfalder denne og forskellige andre
Anledninger til Misforstaaelser, der kan forvolde Foreninger-
nes Styrelser adskillige Ærgrelser.
Det er naturligvis ogsaa betydeligt lettere for en Kreds,,
der ønsker at nyde Fordelene ved en Brugsforening, at faa