Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
83
Naar det undertiden gøres gældende, at Føringen af mange
Bøger gør Regnskabet mere indviklet og for ikke indviede
mere uforstaaeligt, end naar der kun føres nogle faa Bøger,
da er dette ud fra en ren forkert Opfattelse; tværtimod, jo
flere Bøger, der føres, og jo mere adskilt Noteringerne er,
desto forstaaeligere bliver Regnskabet for enhver, desto klarere
Overblik har man til enhver Tid over Regnskabet og desto
lettere og sikrere foretages Opgørelsen Det Arbejde, Føringen
af de mange Bøger udkræver mere end færre, erstattes fuldt
ud med tilsvarende Lettelser ved Opgørelsen, og fremfor alt
ved den større Sikkerhed det giver for Regnskabets Rigtighed.
Det System, hvorefter nærværende Regnskabsføring er an-
lagt, er ikke en Frugt af theoretiske Spekulationer, men
hvor der her er afveget fra den i Brugsforeningerne almin-
delig brugte Form, er det Ændringer eller Udvidelser deraf,
som efterhaanden er fremkomne ved i Praksis at føle Mang-
lerne ved det gamle System.
Saa vidt det er befundet at være praktisk, er den her
foreslaaede Bogføring indrettet saaledes, at Bøgerne gensidig
kontrollere hinanden, det bliver altsaa et Slags dobbelt Bog-
holderi. Og er et saadant noget Steds paa sin Plads, da er
det i Brugsforeningerne, hvor det i særlig Grad gælder om
at have saa stor Garanti som mulig for, at der ingen Fejl
findes i Regnskabet.
Ogsaa ved Revisionen er denne Bøgernes Selvkontrol af
stor Betydning; thi som Regnskabet føres i adskillige Brugs-
foreninger, har Revisorerne ofte ondt ved, ja er det dem
ofte umuligt, at orientere sig deri, navnlig fordi de forskel-
lige Posteringer ikke er klart adskilte; og særlig har Revi-
sorerne af den Grund Vanskelighed ved at bedømme, om
Regnskabet er stillet rigtigt op; og hvor denne Forstaaelse
mangler, er Revisionen fuldstændig illusorisk.
Som Regel — tror jeg — nøjes Revisorerne med Hensyn
til Kontrollen af Udgiftsposterne, med at sammenligne Note-
ringerne heraf i Kassebogen med Kvitteringerne; denne Sam-
menligning giver imidlertid intet fuldt paalideligt Resultat.
Vil Revisorerne være mest mulig sikre paa, at de paagæl-
6*