Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
13. Tilbagesendte Varer.
(Skema 11 )
I denne Bog findes Rubrikker for:
Dato afsendt.
Modtagerens Navn.
Varerne.
Indkøbspris.
Udsalgspris.
Dato — Faktura-Nummer.
Anmærkninger.
For en Ordens Skyld bør Varer, som Foreningerne af en
eller anden Grund ønsker at tilbagesende, alligevel ligesom
de øvrige Varer indføres i Fakturabogen til Udsalgspris. Men
naar dette sker, skal jo Uddeleren have godtgjort den Diffe-
rence, der er mellem den Pris, hvormed han godtgøres den
tilbagesendte Vare af Modtageren og den Pris, hvormed Varen
er ham tilført, og som han ellers skulde tilsvare. Differencen
imellem Summerne i »Indkøbspris« og »Udsalgspris«, føres
altsaa Foreningen til Udgift og Uddeleren til Indtægt som
»Difference paa tilbagesendte Varer«.
Her er naturligvis gaaet ud fra, at Uddeleren eller Forret-
ningsføreren, hvem af disse det er, skal have Beløbet i Ru-
brikken »Indkøbspris« i Varebogen refunderet og skal til-
svare »Udsalgspris«. Hvor dette ikke er Tilfældet, behøver
denne Bog ikke at føres, men tilbagesendte Varer kan da
føres i den efternævnte Bog: Tilbagesendt Emballage.
Det kan her være paa sin Plads at bemærke, at der al-
drig maa sendes Varer tilbage, forinden der herom er ført
Underhandling med Afsenderen. Af Grunde herfor skal næv-
nes, at Varerne muligvis skal dirigeres til en anden Plads
end Afsenderens.