Haandbog for Brugsforeninger
Forfatter: Severin Jørgensen
År: 1901
Forlag: Konrad Jørgensens Bogtrykkeri
Sted: Kolding
Udgave: Andet forøgede oplag
Sider: 351
UDK: 334(02) Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
145
Kapitalister overflødige; uden Erfaring, Kundskaber eller Penge
vilde de være Købmænd og Fabrikanter. En Subskriptions-
liste blev sendt omkring — Børsen vilde ikke vente stort
Udbytte deraf. Et Dusin af disse Lilliput-Kapitalister paatog
sig en ugentlig Indbetaling af to Pence (omtrent 14 Øre) —
en Sum, som disse Rochdales Rotschilder næppe vidste, hvor-
ledes de skulde udrede. Naar disse store Aktiehavere havde
gjort to og halvtredsindstyve Indbetalinger, vilde de have til-
strækkeligt i deres Bank til dermed at købe en Sæk Hvede-
mel; nu har disse fattige Mænd deres egne Møller og Pakhuse,
og de har en Forretning i det store, hvor de aarlig sælger
for omtrent 1,700,000 Kr.* i rede Penge. Efter deres sidste
Fjerdingaarsregnskab (1857) havde de solgt for over 340,000
Kr., saaledes at de altsaa ugentlig tog over 16,000 Kr. ind
i rede Penge.«
Til Forfærdelse og Overraskelse for Omverdenen bekendt-
gjorde de Rochdale Vævere følgende Program:
»Det er Foreningens Øjemed og Formaal at træffe For-
anstaltninger til dens Medlemmers pekuniære Fordel og til
Forbedring af deres sociale og huslige Stilling ved gennem
Aktier paa et Pund Sterling (ca. 18 Kr.) at tilvejebringe en
tilstrækkelig Kapital til derved at iværksætte følgende Ind-
retninger og Foranstaltninger: Oprettelsen af et Varelager til
Udsalg af Levnedsmidler, Klæder m. m., Opførelse, Køb eller
Indretning af et Antal Huse, hvori de Medlemmer, der ønsker
at hjælpe hverandre til at forbedre deres huslige og sociale
Stilling, kan bo; Paabegyndelsen af Fabrikationen af saadanne
Varer, som Foreningen maatte bestemme sig til for at skaffe
Arbejde til saadanne Medlemmer, der er uden Arbejde eller
lider som Følge af gentagne Nedsættelser af deres Arbejdsløn.
Til videre Bedste og Sikkerhed for Foreningens Medlemmer
vil Foreningen købe eller forpagte en eller flere Landejen-
domme, som skal dyrkes af Medlemmer, der er uden Arbejde,
eller hvis Arbejde er slet betalt.«
Publiceringen af dette Program er sikkert bleven modtagen
* De her anførte Tal gjaldt 1857, senere er Omsætningen stegen til
det femdobbelte.
Haandbog for Brugsforeninger.
10