Haandbog for Brugsforeninger

160 et helt Slagteri. I Februar 1851 talte Foreningen 8000 Med- lemmer. En Bager leverede Foreningen Brød med 12 pCt. Rabat, hvoraf de 10 pCt. uddeltes blandt Medlemmerne og de 2 pCt. tilfaldt Foreningens Fond. Naar Medlemmerne hen- tede Brød hos Bageren, betalte de med Brødkort, som de havde købt hos Foreningen. Medlemsbidraget var 5 Skilling ugentlig. Medlemmerne var delte i Grupper paa tyve Med- lemmer og fem saadanne hver med en »Snesformand« i Spidsen, dannede en Afdeling med en Formand som Fører o. s. v. Saaledes omtrent var Foreningen i Lille, og en saa- dan var det nu, at Dreier, der med en uendelig Foragt for bestaaende Former forenede en mægtig Kraft i Viljen, bl. a. kæmpede for at skaffe Indgang her. Som rimeligt var, maatte Begyndelsen imidlertid gøres i al Beskedenhed, og i Februar 1852 udgik der da en Indbydelse fra »Foreningen til Arbej- derklassens Vel«, i hvis Stiftelse (5. Juni 1851) Dreier havde en væsentlig Andel, til at danne en »Brændselsforening«. Vi skal senere komme tilbage til den, men først skal vi for at vise, at Bevægelsen, der medførte denne Indbydelse, kendtes i vide Kredse, gøre opmærksom paa to andre Kendsgerninger. »Den første er, at Arbejderne i det Berlingske Bogtrykkeri allerede i 1851 havde dannet en Forening til billigt 01, og den anden, at Reinholdt Jensen, der den Gang havde Bopæl i Nakskov, i »Lolland-Falsters Tidende« (Nr. 93 for 5. Juni 1852) fremkom med en velskreven Opfordring til at danne saadanne Foreninger til Gavn for den arbejdende Klasse. — Arbejderne i det Berlingske Bogtrykkeri indkøbte i Fælles- skab 01, som saa Bogtrykkeriets Fyrbøder aftappede, op- bevarede og udleverede til Foreningens Medlemmer mod en Betaling af 21/» Skilling Flasken, og denne Forening fik en vis Berømmelse derved, at Værtshusholderkorporationen ind- klagede Fyrbøderen for Københavns Kriminal- og Politiret, for formentlig begaaet Indgreb i Korporationens Rettigheder. Ved Dommen, der faldt i Juni 1852, blev Fyrbøderen imid- lertid frikendt, idet Retten ikke skønnede, at han kunde siges at have »forhandlet« 01. — I Reinholdt Jensens Artikel hedder det: »Den allervæsentligste Ulempe for Arbejderen