Haandbog for Brugsforeninger

166 lig paa Hovedet eller trak medlidende paa Smilebaandet; men til Trods for alle ildevarslende Spaadomme gik For- eningen frem og voksede og voksede indtil den naaede saa langt ud over alle de Muligheders Grænse, som selv de mest dristige havde drømt om, at man kunde fortælle dens Hi- storie som et Eventyr om, hvorledes en Skilling blev til en Million. Skønt Husholdningsforeningerne her i Landet kom frem under andre Forhold end i England, var den Modtagelse, som de fandt, omtrent den samme: Tvivl hos dem, der stod udenfor, Mistillid hos mange af dem, der skulde nyde godt af deres Virksomhed, og en energisk Modstand fra de hand- lendes Side. Den hele kooperative Bevægelse er endnu i sin Barndom hos os, og dog har vi haft det ene Eksempel efter det andet at opvise paa de Vanskeligheder, hvormed den her har haft at kæmpe; først i den nyeste Tid har man maaske lært at indse, at der ved den kan dannes et Bolværk mod de vilde socialistiske Bølgeslag; men endda er der Hindringer nok at rydde af Vejen. Og dog er dette for intet at regne nu i Sammenligning med den Tid, da de første Foreninger grundlagdes; nu er dog Vejen til en vis Grad banet, men den Gang bevægede man sig frem paa et fuldstændigt ujævnt Terrain, hvor der skulde arbejdes strængt for hvert Skridt man vilde fremad, og de færreste havde nogen Anelse om, hvad det egentlig var, som man havde for. Blandt dem, som den Gang stod forrest i Rækkerne er Provst Sonne i Thisted, og han har vidst siden den Tid at hævde den Plads, som han indtog, skønt de Hindringer, som optaarnedes, tit var saadanne, at de vilde have bragt de fleste til trætte at vige tilbage. Da den første af Danmarks Hus- holdningsforeninger stiftedes i Thisted den 1. Juli 1866 under Navn af »Thisted Arbejderforening«, skyldtes det hans ufor- trødne Virksomhed, at Foreningen kom til Eksistens. Det var ikke noget behageligt Hverv, som han havde paataget sig; fra mange Sider saa man skævt til Foreningen, og sær- lig rejstes der fra de handlendes Side en Storm imod den, for hvilken Sonne for Størstedelen maatte undgælde, thi ingen